Solgte udstyr til bistandsorganisatoner i Afrika

Forfatter billede

Fødselaren var knapt færdig med skolen i hjembyen Struer, før hun begyndte at rejse.

Hun blev ansat af Kjaer Group i Svendborg, der forhandler terrængående biler, motorcykler, reservedele og allehånde andet grej til bl.a. bistandsorganisationer verden over – dog med tyngdepunkt i Afrika.

Asien, USA, Østeuropa og ikke mindst Afrika, der i 11 år var hendes arbejdsplads; først otte år i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, og de seneste tre år frem til februar i år i Ghana som landedirektør hos Jaguar/Landrover.

Kjaer Group A/S, oprindeligt stiftet i 1962, har adresse på Grønnemosevej i Svendborg, men omsætningen og hovedparten af de ansatte befinder sig i flere afrikanske lande, først og fremmest Mozambique, Sierra Leone, Sydafrika og Uganda.

I spidsen som bestyrelsesformand står Mads Kjær, der er kendt i flere u-landssammenhænge.

I dag er Suzette Knudsgaard tilbage i Europa, nærmere betegnet på skift mellem Frankrig, hvor hun sammen med sin mand Bjarne Lastein driver et hotel (de blev gift sidste år), og det sydlige Jylland, hvor Lastein ejer Postgården i Holsted mellem Esbjerg og Kolding.

Det var i øvrigt i Etiopien, at hun mødte sin kommende mand. Der var tradition for, at den danske ambassadør inviterede danskere på julefrokost i ambassaden, og derfor var både hun og Bjarne Lastein inviteret. På det tidspunkt arbejdede han som pilot for Ethiopian Airlines. Siden blev de formælet i kirken på Limfjordsøen Venø.