Spedalskhed – en tabersag eller en vindersag?

Forfatter billede

Spedalskhed er en tabersag, der kan gøres til en vindersag. Danmark burde stille sig i spidsen for en international kampagne med henblik på at udrydde spedalskhed. Målet er indenfor rækkevidde.

DR3’s programserie ”Tabersagen” gav en række organisationer mulighed for at præsentere 30 forskellige udfordringer i både Danmark og u-landene. Forslagene fokuserede på sygdomme og sundhed, børns vilkår, dyrevelfærd, krig og katastrofer, sult og andre problemer, som det har været vanskeligt at rejse støtte til.

Af finalens fem forlag blev indsatsen mod sexmisbrug af børn i Filippinerne af DR3’s seere kåret som den vindende ”tabersag”, som på denne bagvendte måde fik en særlig medieopmærksomhed.

Forsalget kom fra den i Danmark relativt ukendte organisation Stairways danske støttegruppe, som udelukkende drives af frivillig arbejdskraft med et stort og fagligt kompetent engagement.

Staiways forslag viste sig at have større folkelig gennemslagskraft end forslag fra f.eks. Røde Kors og Læger uden Grænser. Stort tillykke med det.

Man kan mene om formen, hvad man vil. Men hvis forskellige sociale, sundheds- og udviklingsmæssige problemer på den måde får opmærksomhed og støtte i kredse, som ikke umiddelbart er opmærksomme på de påpegede problemer, er det da kun positivt – selv om opholdet i rampelyset måske bliver kortvarigt.

Spedalskhed findes ikke kun i Biblen

En typisk men ikke særlig kendt ”tabersag” er spedalskhed. Denne næsten glemte sygdom var ikke med i denne første udgave af konkurrencen, men kan måske komme med næste gang, hvis den gentages.

Mange tror det. Men nej, spedalskhed er ikke udryddet endnu. Spedalskhed hører ikke kun til i Biblen. Spedalskhed har været kendt i mindst 4.000 år. I middelalderen var spedalskhed en udbredt folkesygdom i Europa – også i Danmark. Danmark blev først erklæret spedalskhedsfrit i 1911.

I dag er spedalskhed udryddet i de fleste lande. Men spedalskhed er en sygdom, der fortsat opstår i fattige lande, hvor mange mennesker bor tæt sammen under uhygiejniske forhold. Det er en frygtelig sygdom, som langsomt vansirer kroppen, hvis den smittede ikke kommer under behandling.

Selv helbredte spedalske hører stadig til de mest stigmatiserede mennesker, som ofte oplever isolation og udstødelse fra både familie og lokalsamfund og derfor ender på samfundets bund. I Danmark er det desværre kun Spedalskhedsmissionen, der har fokus på denne sygdom, som burde være en vindersag.

Først fremskridt men nu stagnation

På baggrund af nye lovende medicinske behandlingsmetoder vedtog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1991 en målsætning om at afskaffe spedalskhed som et offentligt sundhedsproblem inden år 2000.

Spedalskhed kan i dag forebygges eller helbredes 100%, hvis sygdommen opdages i tide. I 1990’erne skete der store fremskridt i bekæmpelsen af spedalskhed. Men udryddet blev sygdommen ikke.

I 2000 vedtog WHO derfor en handlingsplan for mobilisering af yderligere ressourcer i kampen mod spedalskhed. Den blev i 2006 fulgt op med en ny strategi for øget reduktion af nye tilfælde af spedalskhed – en indsats, der blev forstærket i 2011 med en ny strategi frem til 2015.

Der er i de sidste par årtier sket store fremskridt i kampen mod spedalskhed. I perioden 1985-2008 blev næsten 15 mio. mennesker diagnosticeret og helbredt for spedalskhed. Omkring 10 mio. patienter er stadig i live. Ca. 3 mio. lever dog med alvorlige fysiske handicaps.

Antallet af spedalske i behandling er nedbragt fra ca. 10 mio. til nu under en halv million årligt. Nye tilfælde af spedalskhed er reduceret fra godt 620.000 i 2002 til godt 226.500 i 2011. De seneste tal viser imidlertid, at kampen mod spedalskhed er stagneret i de senere år.

Nu rapporterer WHO endda om et stigende antal af nye tilfælde af spedalskhed især i Indien, hvor der sidste år blev registreret knap 7.500 nye tilfælde. En beskeden men dog alligevel foruroligende stigning.

Måske skyldes det den globale økonomiske krise og deraf følgende nedskæringer i mange landes bistandsbudgetter. Måske har succes’en fået mange donorer til at slappe af i troen på, at kampen mod spedalskhed er vundet.

Og vor tids spedalske, dvs. folk, som er smittet med hiv eller lider af aids, har i stigende grad fået offentlighedens og dermed donorernes opmærksomhed på bekostning af ”gamle” sygdomme som spedalskhed. Måske fordi hiv/aids også er et problem i Danmark modsat spedalskhed.

Sygdomme som kan udryddes

Flere sygdomme kunne udryddes gennem målrettede koordinerede internationale indsatser, hvor statslige donorer, FN-organisationer, private fonde, virksomheder og folkelige organisationer går sammen. Spedalskhed er en af de sygdomme, som der kunne sættes en stopper for.

Der foregår imidlertid ikke megen forskning i spedalskhed. Det økonomiske incitament hertil mangler, da spedalskhed er en decideret ”fattigdomssygdom”. Måske derfor findes der endnu ikke en vaccine, som kan sætte en endegyldig stopper for spedalskhed.

Kopper er et succesfuldt eksempel på en sygdom, der blev udryddet takket være en koncentreret og koordineret international indsats. De sidste to tilfælde i Danmark blev opdaget i 1909. Det sidste tilfælde i verden blev konstateret i Somalia i 1977. I 1980 erklærede WHO kopper for udryddet.

Polio (børnelammelse) er på vej til at blive udryddet. I april 2013 blev der på et internationalt møde i Abu Dhabi igangsat en global slutspurt med henblik på en endelig udryddelse af polio senest i 2018 med deltagelse af både statslige og private donorer. Det sidste poliotilfælde i Danmark blev registreret i 1976.

Men også i kampen mod polio er der aktuelle tilbageslag. Det skyldes dels krigshandlinger i Somalia, det sydlige Sudan og Syrien, dels religiøs betinget modstand mod vaccinationer fra muslimske fundamentalister i Afghanistan, Pakistan og det nordlige Nigeria. Så kampen mod polio kæmpes på flere fronter.

En oplagt opgave for Danmark

Spedalskhed har desværre langt værre konsekvenser end polio. Der er derfor god grund til et fornyet fokus på at få udryddet en af de mest umenneskelige sygdomme i verden. Det kan lade sig gøre. De nødvendige økonomiske og andre ressourcer er ikke uoverkommelige. Men der skal politisk vilje og beslutsomhed til.

Udryddes spedalskhed vil ressourcer til bekæmpelse af andre sygdomme som f.eks. polio blive frigjort.

Danmark har gode traditioner indenfor bekæmpelse af sygdomme i u-landene – f.eks. netop spedalskhed samt tuberkulose og i de senere år også malaria og hiv/aids.

Det vil derfor være oplagt, at Danmark stiller sig i spidsen for en global kampagne i samarbejde med WHO, andre statslige donorer, internationale private fonde og virksomheder samt folkelige organisationer for at udrydde spedalskhed – en gang for alle!

Erfaringen viser, at fokuserede kampagner skaber øget offentlig opmærksomhed og mobiliserer supplerende private ressourcer. En dansk ledet indsats mod spedalskhed vil desuden leve flot op til de danske bistandspolitiske målsætninger om fattigdomsbekæmpelse og en rettighedsbaseret indsats.

Få er fattigere end de spedalske, som desuden ofte nægtes selv de mest basale menneskerettigheder. De spedalske behøver ikke at være en belastning for men kan tværtimod bidrage til lokalsamfundets udvikling!