Gå til hovedindhold

Mobile menu

Tænk grønt, men glem ikke det sociale ansvar

Der er brug for grøn omstilling nu. Klimaforandringerne er en realitet, og der er ikke nogen tvivl om det akutte behov for at omstille fra en sort udvikling - baseret på fossile brændsler som kul og olie - til en grøn udvikling baseret på sol og vind. Men omstillingen må ikke ske på bekostning af menneskerettigheder eller muligheder for udvikling for fattige mennesker.
Vindmølle-projektet ved Kenyas Lake Turkana har været plaget af anklager om jordtyveri.

Vindmølle-projektet ved Kenyas Lake Turkana har været plaget af anklager om jordtyveri.

Andrew Owuor (CC BY-SA 4.0)

I denne uge er der et internationalt energitopmøde i Danmark. Ministre fra en lang række lande mødes til “Clean Energy Ministerial” - et topmøde, hvor der vil være fokus på, hvordan omstillingen til grøn udvikling kan fremmes. Det er et vigtigt møde, og jeg håber, at ministrene bliver enige om, at skrue op for de grønne ambitioner.

Læs mere: København er internationalt centrum for grøn energi i denne uge (21.05.2018)

Jeg håber dog også, at ministrene husker på, at de mange investeringer i vedvarende energi i u-landene skal ske på en ansvarlig måde. Behovet for energi i u-landene er enormt, og det betyder store investeringer i vindmøller, solfarme og elnet. Men der er risici ved denne type store investeringer, som blandt andet en rapport fra Kenya, af IWGIA viser: Når vindmøllerne skal rejses og solfarmerne etableres, skal der bruges jord.

Mange u-lande mangler fungerende regler og administrative systemer for brugs- og ejerrettigheder for jord. Fattige mennesker, som har boet og brugt et jordområde i generationer, har ikke nødvendigvis formelle papirer, som viser, at de ejer jorden. I nogle regioner er der også hyrdefolk, der bevæger sig med deres kvæg, og som har tradition for at bruge jord, selv om de ikke har dokumentation for brugsret.

Vindmøllerne og solcellerne skal selvfølgelig bygges. Det er grøn logik. Men når investeringerne bliver planlagt, er det afgørende, at det sker på en socialt ansvarlig måde fra begyndelsen. Mennesker, der bor eller lever i området skal konsulteres, og der skal tages konkrete initiativer for at sikre, at deres rettigheder ikke bliver krænket. 

For nogle år siden tog Coca Cola et godt initiativ, hvor de forpligtede sig på ”Zero tolerance” over for jordtyveri. Det er dejligt, når et firma tager ansvar, men det er regeringerne, der skaber rammer for de kommende store energiinvesteringer i u-lande. Og når firmaer viser viljestyrke, bør regeringer gøre det samme. 

Jeg håber derfor, at ministrene ved “Clean Energy Ministerial” husker både menneskerettighederne og behovet for at energi, vækst og udvikling når ud till alle mennesker, og ikke kun bliver noget som store investorer, byer og industrier får gavn af.