Tørnæs giver 69 millioner til kvindelige entreprenører

Forfatter billede

Spørgsmål i modvind

Ifølge Ulla Tørnæs vil Danmark arbejde for at fastholde Verdensbankens brede tilgang til ligestilling, der omfatter kvinders ret til at bestemme over egen krop. Et spørgsmål, der er kommet i modvind med den nye amerikanske administrations boykot af organisationer, der støtter eller oplyser om abort.

Ulla Tørnæs fremhæver også, at de statslige donormidler, som forventes at blive på 200 millioner USD, skal fungere som løftestang og katalysator for yderlige 800 millioner USD fra private investorer. Så fonden i alt får en milliard USD, omkring 6,5 milliarder danske kroner, til at investere i kvindelige entreprenører i udviklingslandene.

USA og Tyskland ventes at bidrage med hver 25-50 millioner USD. Også Norge har annonceret at ville bidrage. Derudover støttes initiativet af så forskellige lande som Australien, Canada, Japan, Pakistan, Sydkorea, Mexico, Kina, Saudi Arabien og UAE.