Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre afrikanske danse

Mange går til ”afrikansk dans”, men det er tit en sammenblanding af flere forskellige dansestile. Mød tre originale, afrikanske danse, man ikke kan gå til, men som spiller en stor rolle i de lande, de kommer fra, i Globalnyt præsenterer: Ugens tre.
Afrikansk dans er tit et sammensurium af lidt af hvert. Her er historien bag tre af dansetradionerne.

Afrikansk dans er tit et sammensurium af lidt af hvert. Her er historien bag tre af dansetradionerne.

Tim Dennel - Mulembas D'Africa Dance, Flickr/Creative Commons

Bakisimba
Når baganda-folket taler med hofterne

I Uganda er der mange stammer med hver sin kultur, hvert sit sprog og hver sin dansestil. Bakisimba er baganda-folkets nationaldans. Rytmen er hurtigere end i mange andre slags afrikansk musik, og mere jævn, nærmest meditativ.

Bakisimba danses (som i øvrigt mange andre nationaldanse i Uganda) mest med hofterne, som man binder et stykke meget langhåret pels om, hvilket fremhæver bevægelserne. Derudover har man en kikoi (et langt stykke stof, der er stribet på langs, ofte i farverne rød, gul og sort) bundet om livet som en nederdel eller kilt, og typisk et stykke hvidt stof om taljen.

Bakisimba danses af både mænd og kvinder, enten i blandede grupper eller opdelt efter køn. Bakisimba-dansen er ikke bare et stykke buganda-kulturhistorie, det danses stadig til officielle arrangementer, hvor ministre eller andre VIP’er deltager. Mange har bakisimba-dansere til store fester såsom introductions (det traditionelle bryllup, der som regel kommer forud for et eventuelt kirkebryllup), og mange moderne, ugandiske musikere bruger også bakisimba-dansere i deres musikvideoer.  

Den helt store, nutidige stjerne indenfor bakisimba er musikeren Annet Nandujja, hvis sange handler om forskellige aspekter af livet i det moderne Uganda, og hvis musik og dans er rendyrket bakisimba.  

 

Gumboot dance
- Rytmisk socialkritik i guldminerne

Gumboot dance (gummistøvledans) opstod i guldminerne i Sydafrika. Minearbejderne måtte ikke tale sammen i de mørke, fugtige og luftfattige minegange. Fordi vandet, der løb i bunden af minegangene, var beskidt og ofte fyldt med sygdomme, skulle minearbejderne altid gå med gummistøvler, og de opfandt efterhånden et kodesprog, der bestod i at klappe på gummistøvlerne, så de alligevel kunne kommunikere med hinanden.

Mineejerne tillod gumboot dansekonkurrencer, fordi de mente, at det var bedre end druk, uden at vide, at danserne kom med alle mulige kommentarer om deres leve- og arbejdsvilkår og deres arbejdsgiveres opførsel under dansen.

Gumboot dance danses uden ledsagende musik og sang, men oftest med en danseleder, der råber kommandoer, og evt. med danserne, der råber tilbage. Oprindeligt var det kun mænd, der dansede gumboot dance, og de dansede med bar overkrop (enten med bukser eller med en kedeldragt, der er smøget ned og bundet om livet ), mens kvindelige dansere danser i kedeldragter.

Gumboot dance danses ved opvisninger, koncerter, som sport og ved officielle begivenheder, især på landet. 

Atilogwu
Nigeriansk magi og akrobatik

Atilogwu-dans fra Igbo-folket i Nigeria er også kendt som ”den akrobatiske dans”. Musikken er meget hurtig og lidt skinger, og danserne skifter mellem hurtige dansetrin og decideret akrobatik, hvor de både slår flik-flak og saltomortaler og danner menneskelige pyramider.

”Atilogwu” betyder ”Er der magi i?” og hentyder til, at danserne måske har brugt lidt magi for at kunne danse så energisk og akrobatisk. Traditionelt danses atilogwu i farvestrålende kostumer, men moderne dansere kan optræde i alt, også deres helt almindelige tøj (se fra ca. 3:30)

Atologwu-trinene minder meget om nogle af de trin, man bruger i moderne hiphop-videoer, og nogle mener, at atilogwu er hiphop-trinenes forløber.

Atilogwu danses til festivaller, fester, for eksempel til dåb eller bryllupper, traditionelle ceremonier og officielle arrangementer. Det er en af de afrikanske danse, der er mest populær i resten af verden, og som ofte danses til arrangementer i vestlige lande, hvor der skal være ”afrikansk dans”.