Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Historien om Den Første Yogi og etableringen af FNs internationale yogadag
I Indien er junisolhverv tæt forbundet med en oldgammel fortælling om hindi-guden Shiva.
For hinduer markerer dagen for sommersolhvervet således overgangen til en særlig spirituel periode, fordi det var denne dag, vi mennesker for første gang lærte om yogaens spirituelle univers.
Perioden, som strækker sig fra sommersolhverv til vintersolhverv, kaldes i yogaens verden for Dakshinavana og siges at være særlig givtig i forhold til at opnå spiritualitet.
I 2014 blev Dakshinavanas begyndelse og yogaens betydning officielt anerkendt af FNs Generalforsamling ved beslutningen om at gøre den 21. juni til FNs internationale yogadag.
Tusinde af mennesker på tværs af Indien starter dagen med en fælles yogatime på international yoga-dag
Foto: Narendra Modi Official / CC BY-SA 2.0
Den gamle fortælling om guden Shiva fejres hvert år i Indien med store yoga-arrangementer, hvor flere tusinde indere samles. I byen Faridabad, som ligger i det nordlige Indien, var over 100.000 personer samlet sidste år til en ’mass-yoga class’.
Ifølge den traditionelle kinesiske månekalender kan året opdeles i 24 solperioder. Den 10. af disse er sommersolhvervet, som begynder den 21. juni.
Helt tilbage fra Han-dynastiet (260-220 år f.Kr.) dokumenterer gamle skrifter en særlig fejring omkring sommersolhvervet og årets længste dag.
Ifølge gammel kinesisk tro siges det, at denne dag symboliserer det kinesiske ’yin’, som repræsenterer jorden og de feminine kræfter. Derfor sætter man i markeringen af solhvervet kvinderne i centrum, hvor de fejrer hinanden med små gaver som farverige vifter og duftposer.
Sommersolhvervet hyldes dog på meget forskelligvis på tværs af Kina i dag.
Dragebåds-kapsejlads til sommersolhverv er en knap tusind år gammel tradition i det østlige Kina i dag. Selv også i Hong Kong.
Foto: Atmhk - CC BY-SA 3.0, from Wikimedia Commons
Sommersolhvervet i juni står som modsætning til vintersolhvervet i december, der, ifølge kinesisk tro, symboliserer ’yang’ i en fejring af himlen og de maskuline kræfter.
Inti Raymi stammer fra det oprindelige folkefærd inkaerne, som i 1100-tallet var et af verdens største samfund. De var bosat i det vestlige Sydamerika med hovedstad i netop Cusco, hvor festivalen fejres i dag.
Solens festival er, som navnet indgyder, en fejring af solens gud, der for inkafolket er et stærkt symbol på guddommelighed og frugtbarhed.
Traditionelt set markerer junisolhvervet også et nyt års begyndelse, og festivalen er derfor oprindeligt inkafolkets nytårsfejring. Under festivalens ni dage udføres traditionelle ceremonier, hvor solguden modtager offergaver og hyldest.
Oprindeligt blev ceremonierne også brugt til at sikre en god og givende høst, hvorfor der blev ofret dyr og, i nogle tilfælde, børn, til Solens gud.
