URK lukker ned i tre måneder for at granske sig selv

Forfatter billede

I praksis har det betydet, at alle ansatte i sekretariatet, som tæller 45 årsværk plus praktikanter og studerende, i knap tre måneder ikke har besvaret mails, ikke har bistået de frivillige ledere i deres aktiviteter og ikke har fundraiset penge. Alt dét de ellers plejer at gøre, skriver netsitet altinget søndag.

Derimod har sekretariatet holdt stormøder, ideudvekslinger og lyttet til foredragsholdere. De har  talt med over 1.500 personer fordelt over hele landet for få et bredt udsnit af input til hvordan URK bedst hjælper udsatte børn og unge – som sloganet lyder.

Problemet er, at organisationen var blevet “for tung til at forløse sit potentiale”, fortæller dens formand, Amalie Utzon.

“Selv om vores hensigt hele tiden har været, at vi skulle være en agil og nem organisation at komme ind i og gøre en forskel, kunne vi se at vi var blevet det modsatte,” siger hun til altinget

Steen Hildebrandt, der er professor emeritus på Aarhus Universitet, kalder skridtet en god ide: “De trak stikket, inden de – måske – ville dø af stivhed, intern sløvhed, velbjærgethed og selvtilstrækkelighed.”