Når der skal løbes om medaljer ved VM på torsdag, vil der sikkert være metal til Kenya. Der er forsøgt mange forklaringer på det kenyanske løbemirakel. Men nu begynder doping mistanken også at vise sig, skriver flere kilder, blandt andet Runners World og online magasinet The Star i Malaysia
Af Niels Larsen, U-landsnyt.dk
Ud af de 15 atleter, der stiller til start i torsdagens 3000 meter forhindringsløbs finale, er de fire kenyanere. Det er også de fire kenyanere, der har de bedste tider at gøre godt med. Ezekiel Kemboi har den bedste tid med 7.59.03. Enhver der løber omkring 8.10-20 på denne distance tilhører verdenseliten.
Lige siden Kipchoge Keino i 1968 blev olympisk mester på 1500 meter og fik sølv på 5000 meter, har Kenya vist sig som den altdominerende stormagt på især langdistanceløbene. Det gælder også på landevejene, hvor for eksempel 20 ud af 25 vindere af Boston maraton være Kenyanere. På top 25 verdensrekordlisten over de bedste 3000 meter forhindringsløbere er 18 Kenyanere.
Der er sat massivt ind med forskning for at forklare, hvordan det kan være, at de fleste verdensklasseløbere kan findes blandt én enkelt etnisk gruppe, Kalenjin i Rift Valley området, der kun udgør lidt mere end 4 mio. mennesker. Kun løbere fra Etiopien, som i øvrigt har forbindelse til Rift Valley, kan hamle op mod de stærke kenyanere.
Det kenyanske løbemirakel
Nogle af forklaringerne, som er omtalt i danske bøger om de kenyanske løbere: Lars Werges bog om “Wilson Kipketer” og Dirk Lund Christensens bog: “Washindi, Løberne fra Kenya”, har været, at skolebørn i Rift Valley løber til skole, fordi der er langt. Denne tidlige form for ’løbetræning’ skulle være med til at udvikle de iltoptagende organer og betyde, at de har nemmere ved at træne langt, når de bliver udsat for systematisk træning. Imidlertid har undersøgelser blandt kenyanske konkurrenceløbere afsløret, at de fleste enten gik eller tog bussen for at komme i skole.
Andre forklaringer har været Rift Valleys tynde luft, der skulle udvikle løbernes lungekapacitet og iltoptagelse. Men hvorfor betyder det ikke noget for de schweiziske løbere eller løbere fra Nepal, der også bor i højderne? Også kosten har været gennemanalyseret i mange studier, uden at man er kommet nærmere en forklaring.
De mest omfattende studier har været foretaget af den svenske professor i fysiologi, Bengt Saltin, i København i 1990’erne sammenlignede svenske topløbere med gymnasieelever i Iten. Det viste sig, at de kenyanske skoleelever udkonkurrerede de svenske løbere. Det Skandinaviske forsøg gentog sig senere med en dansk topløber. Der blev konstateret en større mængde røde blodceller hos kenyanerne og et fysiologisk studie konkluderede, at de kenyanske løbere havde ”fugle-lignende” ben. Det vil sige meget tynde ankler, der skulle betyde mere energi intensivt løb.
Doping mistanke
Lige inden VM i Moskva begyndte i denne uge havde online nyhedstjenesten The Star så en artikel om, at det kenyanske atletikforbund havde suspenderet 14 atleter på en mistanke om dopingmisbrug. Selv om de suspenderede ikke tilhører den absolutte kenyanske elite, har det kastet en mørk skygge over det løbeglade land.
De tiltagende dopingproblemer, begyndte i februar, hvor den tredjehurtigste halvmaratonløber gennem tiden, kenyanske Mathew Kisorio, blev testet positiv for steroider, og senere indrømmede at have taget bloddoping. Ikke lang tid efter erklærede den tredobbelte verdensmester i 3000 meter forhindringsløb, Moses Kiptanui (ifølge Runners World fra februar 2013), at der var adskillige kenyanske løbere, der tog doping.
Ignoreret i lang tid
Den legendariske irske træner, Colm O’Connell fra Iten, nær Eldoret, som er det kenyanske løbemekka, og som gennem tiderne har trænet masser af verdensrekordholdere og olympiske mestre, udtaler til The Star, at doping nu også er kommet til Kenya. I lang tid har det været ignoreret, og han opfordrer det kenyanske atletik forbund, til at gøre noget.
The Star har talt med både tidligere storløbere og agenter i Eldoret og omegn, der hævder at flere læger og apotekere i området ser en mulighed for at sælge andet en vitaminer til løberne. Et af de store problemer er, at der ikke findes et dopinglaboratorium i Kenya. Det vil sige, at prøverne skal sendes til enten Johannesburg, Barcelona eller Paris for at blive testet. Samtidig er der heller ikke en omfattende doping kontrol som for eksempel i Danmark.
Den bedste forklaring
Den bedste forklaring på de gode løbere i Kenya, skal nok findes i en kombination af fysiologiske, geografiske og sociale fremgår det af blandt andet John Bale og Joe Sangs bog om ”Kenyan Running. Movement Culture, Geography and Global Change”. Men ikke mindst den omstændighed, at løb i Kenya er blevet en forretning, hvor unge kan se en mulighed for indtjening, det fremgår af det kenyanske tidskrift for løbere, Kenya Running fra Januar 2006, hvor de kenyanske topløbere investerer i ejendomme i Eldoret området. Samtidig skal de unge talenter træne benhårdt, hvis de vil være med i det internationale sports cirkus, som VM er en del af.
Uanset hvad, åben for TV skærmen på torsdag og følg de kenyanske løberes elegante ridt over forhindringerne og bemærk, at de ofte ikke bruger benet til at sætte af ved vandgraven, men nærmest svæver over forhindringen som en fugl.
