Danmark i spidsen for globalt klimatopmøde

Forfatter billede

Fakta

Energisektoren står for ca. 80 af de globale CO2-udledninger. Derfor er en global grøn omstilling af energisektoren nødvendigt for at nå Parisaftalens målsætninger.

Gennem Investeringskoalitionen for Ren Energiarbejder Danmark for at sikre bedre rammebetingelser for investeringer i ren energi. Det er helt afgørende, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

P4G er et globalt, handlingsorienteret initiativ, der sigter på at accelerere den grønne omstilling og implementeringen af Verdensmålene i udviklings- og vækstøkonomier ved at samle erhvervslivet, den offentlige sektor og civilsamfundet i konkrete offentlige-private partnerskaber fokuseret på at finde løsninger, der kan skaleres og bidrage til systemiske forandringer.

Det haster med at få den globale omstilling op i gear, hvis verden skal nå Parisaftalens ambitiøse målsætninger. Både udviklede lande, de store vækstøkonomier og udviklingslandene skal gennemføre en markant omstilling af energisektorerne, hvis vi skal i mål.

Særligt for de fattigste lande er der behov for samarbejde og erfaringsudveksling, så omstilling af energisektoren går hånd i hånd med økonomisk og social bæredygtig udvikling.

Danmark er blevet bedt om at lede den del af topmødet, der handler om at sætte skub i omstillingen af energisektoren til bæredygtig energi på globalt plan. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er en stor anerkendelse af Danmarks globale klimaengagement og udviklingssamarbejde og vores førende position inden for den grønne omstilling, understreger ministeriet.

Tørnæs: Brug for mere handling hurtigere

Danmark leder energisporet frem mod topmødet sammen med Etiopien og organisationen Sustainable Energy for All (SEforALL). Fokus skal være på at dele erfaringer, konkrete løsninger og partnerskaber inden for blandt andet vedvarende energi, energieffektivitet, adgang til energi og bæredygtig udvikling.

Energisektoren står for ca. 80 pct. af de globale CO2-udledninger, og en grøn omstilling af energiområdet er derfor helt centralt. Det er samtidig et af områder, hvor Danmark har mange erfaringer, bl.a. inden for mobilisering af private investeringer.

Derfor har Danmark taget initiativ til at lancere en Investeringskoalition for Ren Energi, som skal sikre ambitiøse forpligtigelser fra både lande, internationale organisationer og den private sektor i investeringer i ren energi.

”Klimaforandringerne skal håndteres, og derfor er en global omstilling af energisektoren afgørende. Der er behov for massivt øgede investeringer i moderne og grøn teknologi. Og her kan vi bygge videre på de mange års erfaring fra Danmark med at sikre en omkostningseffektiv omstilling til et bæredygtigt energisystem”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

De kommende måneder vil regeringen, med støtte fra Danmarks særlige udsending for klima og energi, Ditlev Engel, arbejde for at få lande, investorer og civilsamfundet engageret i det danske energispor frem mod klimatopmødet.