Danmark skrotter sine klyngebomber flere år før tiden

Forfatter billede

Danske klyngebomber er skrottet. Det er sket flere år før fristen i Konventionen om Klyngeammunition udløber. Det bidrager til at sende et stærkt signal til andre lande om at skille sig af med klyngeammunition hurtigst muligt, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse torsdag. Danmarks frist for destruktion af nationale ammunitionslagre er først i 2018, men regeringen har valgt at fremrykke skrotningen af de danske våbenlagre. De sidste danske klyngebomber er nu væk. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) glæder sig: ”Klyngebomber er modbydelige, inhumane våben, som alle lande bør skille sig af med hurtigst muligt. Arbejdet stopper ikke her. Alle lande, der står uden for Oslo-konventionen, skal med ombord, så vi får et verdensomspændende, totalt forbud”. “I tæt samarbejde med ligesindede lande samt de danske og internationale humanitære organisationer forsætter vi vores fælles kamp for en verden helt fri for klyngebomber.” Også forsvars-minister Nicolai Wammen (S) er tilfreds: “Klynge-ammunition er et levn fra fortiden, som gennem tiden har rettet stor skade mod civile. Derfor er det et positivt og tydeligt signal at sende til omverdenen, at vi fra dansk side er gået forrest og så hurtigt – over fire år før tid – har afsluttet destruktionen af vores klyngevåben”. “En beslutning, der også har været opbakning til i kredsen af partier bag forsvarsforliget. Forsvaret fortjener ros for den hurtige håndtering af denne opgave.” “Milepæl i den globale kamp” Cluster Munition Coalition, der repræsenterer humanitære organisationer i 90 lande glæder sig ligeledes over, at de danske våbenlagere er væk. Direktør Sarah Blakemore udtaler: ”Det er milepæl i den globale kamp mod dette afskyelige og forbudte våben. At dette er gennemført fire og et halvt år inden den deadline, der er fastsat af konventionen, viser Danmarks engagement i forhold til konventionen og beskyttelsen af civile verden over”. “Vi opfordrer alle andre lande til at følge Danmarks eksempel og sikre at alle lagre af klyngebomber tages ud af brug og aldrig kan bruges igen.” Også ros fra minerydder Også Folkekirkens Nødhjælp roser de danske myndigheder for at skille sig af med det danske arsenal af klyngevåben allerede nu. Danmark skrev i 2008 under på konventionen mod klyngevåben, og den blev indskrevet i dansk lov i december 2010. Derved forpligtede Danmark sig bl.a. til inden for en otteårige periode at skille sig af med sine klyngebomber, som forsvaret har haft siden den kolde krig. Nu er de destrueret på en fabrik i Spanien. ”Jo hurtigere disse forfærdelige våben bliver afskaffet desto bedre, så det er et meget velkomment skridt,” siger Richard MacCormac, der leder Folkekirkens Nødhjælps minerydningsafdeling, i en udtalelse torsdag. Folkekirkens Nødhjælp arbejder bl.a. med at rydde klyngebomber i Libanon og har presset på for, at Danmark destruerede sit arsenal. ”Vi ved, at disse våben rammer fuldstændig vilkårligt og er skyld i massive lidelser for civilbefolkningerne i de lande, hvor de bliver brugt,” siger Richard MacCormac. Venter nu på investerings-forbud Med destruktionen af sit eget lager har Danmark opfyldt sine forpligtigelser i forhold til konventionen. Klyngebomber benyttes dog fortsat i konflikterne i Syrien og Sydsudan, hvilket viser, at kampen mod klyngebomberne desværre ikke er vundet endnu. Nødhjælpen mener, at næste skridt for at komme klyngebomber til livs bør være at indføre et forbud mod investeringer i producenterne af de ulovlige våben. I maj 2013 meldte dav. erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ud, at hun agtede at gennemføre et sådant forbud, og Folkekirkens Nødhjælp ser frem til, at den nuværende minister for området, Henrik Sass Larsen (S), melder ud, hvor regeringen står i dag. Om de slemme bomber Klyngebomber er store granathylstre, der indeholder op til 200 små sprængladninger, som er dødbringende og kan forblive aktive i mange år, efter de er kastet. F.eks kan intetanende børn samle dem op. Selv en lille bevægelse kan detonere dem, og de er så små – ofte på størrelse med en coladåse – at børn nemt kan samle dem op. Den voldsomme skade, klyngebomber har påført civile, førte i 2008 til et forbud i form af en international konvention, som 113 lande indtil nu har underskrevet. Danmark var blandt de 30 første underskrivere af konventionen og derved med til at sikre, at den trådte i kraft. Medlemslandene har forpligtet sig til at afvikle deres beholdning af klyngeammunition inden for en 10-årig periode, for Danmarks vedkommende senest i 2018. Danmark havde 42.000 granathylstre Det danske lager af klyngeammunition omfattede oprindeligt ca. 42.000 granathylstre med tilsammen ca. 2,5 millioner sprængladninger. Destruktionen er gennemført med fokus på høj grad af genbrug, hvilket har bidraget til at holde destruktionsprisen nede. Den samlede udgift til destruktionen er opgjort til ca. 17,5 millioner kr. eller ca. syv kroner per sprængladning. En repræsentant fra Forsvarets Materieltjeneste overværede destruktionen af de sidste danske klyngebomber. Konventionen tillader, at man beholder en begrænset mængde klyngeammunition og sprængladninger til f.eks. uddannelse af rydningspersonel. Forsvaret har til det formål bibeholdt ca. 3.600 sprængladninger, således at ekspertisen på rydning af denne ammunitionstype kan opretholdes. Danmark har i mange år støttet arbejde med at udbrede konventionerne mod klyngevåben og landminer, samt FN’s arbejde med at rydde miner, klyngebomber og andre eksplosive krigsefterladenskaber. Danmark støtter i perioden 2013-15 internationale humanitære organisationer med 10 millioner kroner. Pengene går til arbejde med at udbrede klyngebombe- og landminekonventionerne, forskning i minerydningsteknikker mv. Danmark støtter tillige FN’s minerydningsfond (United Nations Mine Action Service, UNMAS) med 30 millioner kr. over en toårig periode. Flertallet af verdens lande har underskrevet Konventionen mod Klyngebomber, der trådte i kraft i 2010, da de fleste af ofrene for bomberne er civile Yderligere oplysninger hos: Cluster Munition Coalition: Richard MacCormac, Folkekirkens Nødhjælp, mobil: 29 69 91 38 Links: Konventionen om Klyngeammunition: http://www.clusterconvention.org Cluster Munition Coalition: http://www.stopclustermunitions.org