Et helt årti med fokus på genoprettelse af land, naturmangfoldighed og økosystemer. Det har El Salvador sat på dagsordenen til en stor konference om land og ødelæggelse af jord i Nairobi sidst i august.
Det fremgår af en artikel på Landscape News.
Brasilien skulle være med på idéen, som også indeholder et mål om at genoprette 2 milliarder hektar land.
Hvis planen bliver til virkelighed, vil vi få et FN-årti for sammenhæng i landskaber og genoprettelse af økosystemer (UN Decade on Landscape Connectivity and Ecosystem Restoration).
Åriet for biodiversitet
Det særlige tiår skal være fra 2020 til 2030. Lige nu befinder vi os i FN-årtiet for biodiversitet. Det slutter netop i 2020, hvor verdens nationer skal blive enige om en opfølgning på Aichi-målene, 20 mål for at standse tabet af naturmangfoldighed på kloden.
Målene bliver næppe indfriet om 2 år, og tabet af natur på kloden er for øjeblikket det mest omfattende i 66 millioner år.