De spørgsmål stiller Natalie Kyriacou, direktør for My Green World, en australsk organisation for bevarelse af dyreliv og miljø, i en artikel hos nyhedsmediet Mongabay tirsdag.
Globale Wildlife NGO ´er har gennem de sidste 10 år lanceret multimillion-dollar kampagner for kapitalrejsning, mens de overbevisende har advokeret for bevarelse af verdens udsatte dyr og givet lovning på at bruge donormidlerne til at yde beskyttelse af forskellige arter.
Giganter som WWF (Verdensnaturfonden) og Conservation International har rejst hundreder af millioner af dollars med det formål at beskytte vilde dyr og levesteder.
Men på trods af den enorme mængde ressourcer der hældes i projekterne forbliver de globale dyrebestande under belejring, og den ulovlige handel med dyreliv blomstrer. Vi mister arter og levesteder på næsten alle fronter.
Huller i system og lovgivning er de største udfordringer
FN´s kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) udgav tidligere i år den første World Wildlife Crime Report. Rapporten konkluderer bl.a., at der er bliver beslaglagt mere elfenben end kokain på verdensplan, og at omfattende korruption fodrer den ulovlige handel med planter og dyr. Med andre ord: Problemet er ikke blevet mindre og handlen med vilde dyr er ikke aftagende.
En helt central observation i rapporten belyser, hvordan huller i lovgivning, retshåndhævelse og strafferetlige systemer udgør alvorlige problemer for klodens dyreliv. Rapporten konstaterer, at det er afgørende at adressere sådanne svagheder i bekæmpelsen af kriminalitet og handel med dyr.
Som vi har set igen og igen med alle former for organiseret kriminalitet og menneskehandel, udnytter de kriminelle hullerne i lovgivningen. Hvis vi virkelig ønsker at være seriøse omkring kriminaliteten med dyr og skov, må vi forstærke vores kollektive svar og lukke disse huller.
Græsrødderne reagerer effektivt på akutte kriser
Rebecca Tilbrook er grundlægger af en græsrods-gruppe i Perth, der fokuserer på at redde dyr fra krybskytteri og handel i Asien. Hun har arbejdet med naturbevarelse siden 2002 og indså hurtigt, at der er en stor forskel på de resultater der opnås af velgørende organisationer. Siden 2003 har hun udelukkende arbejdet på at standse ulovlig handel med truede dyr, først fra Washington DC og senest fra Perth i det vestlige Australien.
Tilbrook siger, at store organisationer modtager hundreder af millioner af dollars, som typisk bliver brugt på monitorering og overvågning af dyr og levesteder. Hun understreger, at det er et vigtigt aspekt af naturbevarelse, men organisationerne har været tilbageholdende med at involvere sig i den mere retslige del, som er et centralt element i bekæmpelsen af handel med dyr – en af de største trusler for jordens biodiversitet.
"Det er kun i de sidste par år, at de store organisationer er begyndt at være opmærksom på problemet med ulovlig handel med vilde dyr. De store NGO`er udvikler ofte meget langsigtede strategier og er ufleksible i forbindelse med akutte kriser som ulovlig handel med dyreliv,” siger Tilbrook og fortsætter: "Når de endelig gør det, udliciterer de normalt arbejdet til lokale grupper. Så alt imens de bliver betroet hovedparten af den økonomiske støtte og privatpersoners donationer, får deres bidrag i realiteten ringe værdi for problemløsningen. "
Magt og status – eller handling?
De store NGO'er dominerer det globale marked for naturbevaring med store budgetter og højt-profilerede kampagner. Men som Tilbrook bemærker, initiativerne for at redde de ikoniske arter svigter, delvist fordi de konkurrerer med hinanden og sjældent samarbejder.
“Sadly, the focus of some very wealthy charities is on gaining recognition and ‘credit’ rather than on solving the problems at hand. If we are to be successful in saving our wildlife and wild places, we must be committed to problem solving and not empire building.”
Rebecca Tilbrook, grundlægger af For the Animals
Tilbrook tilføjer, at det er nødvendigt at øremærke flere finansielle ressourcer til aktiviteter, der leverer resultater, herunder retshåndhævelse, effektive kampagner til begrænsning af efterspørgsel, for ændring af forbrugeradfærd og uddannelse til udsatte mennesker, der er målet for organiseret kriminalitet.
"Vi kan ikke besejre kriminalitet med dyr med langtrukne rapporter – det kræver handling," siger hun.
De store spillere i arenaen har flere faste omkostninger og større markedsførings udgifter for at sikre en kontinuerlig tilgang af donormidler. For hver donor-dollar der kanaliseres til store NGO´er bliver kun en lille del brugt til feltprojekter, der har afgørende indvirkning.
Organisationerne der opnår de største resultater kører ofte på en brøkdel af den finansiering, de store NGO´er gør, men de er ansvarlige og leverer målbare resultater. Hvis donorerne ønsker at bidrage effektivt må de forskellige NGO´ers rolle forstås og undersøges. Donorer skal kigge efter kvantificerbare resultater og faktabaserede, relevante beviser.
Utrættelige græsrødder leverer de bedste resultater
Organisationer der arbejder mere jordnært, er generelt dem, der bruger donormidler mest sparsommeligt. Nogle af de mest effektive organisationer, når man måler i værdi for pengene, er lokale organisationer bemandet med engagerede mennesker, der yder en utrættelig indsats på stramme budgetter i farlige omgivelser.
Græsrøddernes fokuserede indsatser opnår, hvad millioner af malplacerede dollars og branding ikke kan: resultater.
Overalt i verden arbejder græsrodsorganisationer målrettet på at afsløre og forhindre korruption i forbindelse med krybskytteri og smuglernetværk.
NGO´er som disse giver afkald på smarte kontorer og rejser på business-class; de arbejder på stramme budgetter og udfører ofte risikofyldt arbejde. Selv om de er små og beskedne i størrelse, er disse organisationer ofte i stand til at opnå et langt større gevinstudbytte end store internationale bureauer.
Tilbrook bemærker, at de mest effektive resultater som oftest ligger i hænderne på dybt engagerede mennesker, der arbejder et udmattende antal timer i marken eller på meget små kontorer.
Med så mange penge i puljen – og det globale dyrelivs fremtid på spil – er der behov for at både donorer og modtagere holdes ansvarlige.
Tiden er ikke til prangende kampagner uden vilje og dybere forankring, og uden involvering i de ofte rodede indsatser på jorden. Tiden er til fakta og fokus; støtte til græsrods-indsatser for forbrydelser mod verdens dyreliv.
Det er tid til, at de store NGO'er får deres hænder beskidte eller på anden måde støtter de mindre organisationer, der kæmper på jorden.
