EU-bank vil øremærke 750 milliarder kr. til klima de næste fem år

cimg1206
Thomas Jazrawi

14. januar 2016

Den lever et stille liv, men Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er rent faktisk verdens største multilaterale finansinstitution.

Det vil sige, den er større end en anden udviklingsbank, som nok er betydeligt mere kendt i offentligheden.

“Vi er den bedst skjulte hemmelighed i verden. Faktisk er vi i volume meget større end Verdensbanken”, fortalte Heike Ruettgers fra banken ved et EU-arrangement i foråret.

Nu lover EIB milliarder til klimaet i de kommende fem år.

100 milliarder Euro (knap 750 milliarder danske kroner) vil den multilaterale udviklingsbank investere i klimaet indtil 2020.

Heraf skal de 35% gå til udviklingsregionerne. Det lovede institutionen på et pressemøde torsdag, hvor man præsenterede resultaterne for 2015.

Større end Verdensbanken

Alt i alt lånte den europæiske udviklingsbank 84,5 milliarder Euros ud i 2015. Det svarer til astronomiske 630,5 milliarder danske kroner, og det er rekord, skriver investeringsbanken.

Til sammenligning gav Verdensbanken løfter om at låne 42,5 milliarder dollars (291 milliarder DKR.) ud i det forgangne år.

Hovedparten af de europæiske midler går til EU-landene, men der bliver også uddelt milliarder til resten af verden.

7,8 milliarder flød til lande udenfor EU. En stor del af disse penge vil ende i det nærmeste nabolag, men 1,1 milliard Euros (omkring 7,5 milliarder DKR) går til Asien og Latinamerika, mens det samme beløb er øremærket Afrika, Karibien og Stillehavet.

En stor del går til klima

26,5% af de mange hundrede milliarder, der blev givet løfte om i 2015, vil gå til klimarelaterede projekter.

”Den Europæiske Investeringsbank er den største multilaterale leverandør af klimafinansiering i verden”, sagde bankens præsident, Werner Hoyer, på pressemødet.    

”Klimaforandringer er den største udfordring i vores tid. I de næste fem år vil vi levere 100 milliarder Euro til klimahandling i verden”, lovede præsidenten.

35% af disse midler skal gå til verdens udviklingsregioner, lyder det. Bankens strategi er at bruge pengene til at mobilisere privat kapital til klimamål.

”Vi vil arbejde med andre multilaterale udviklingsbanker for at mobilisere privat kapital til investeringer, der gør en forskel i forhold til klimaforandringer og den måde, vi tilpasser os på”, siger Hoyer og tilføjer:

“Alle lande har forpligtet sig på de ambitiøse, bæredygtige udviklingsmål (også kendt som FN’s verdensmål, red.), men offentlige investeringer er ikke nok. Vi må alle gøre mere af det, som EIB gør bedst: mobilisere og katalysere privat investering til gavn for vores klode”.

Klimafinansiering

Om midlerne kan tælles med i FN’s officielle opgørelse om klimafinansiering er et andet spørgsmål.

Ved klimaforhandlingerne i Paris, der mundede ud i en international klimaaftale, kunne man ikke blive enige om en nærmere definition af klimafinansiering.

Rige lande lovede i 2009 at levere 100 milliarder dollars årligt i klimastøtte til udviklingslande.

Definitionen og omfanget af klimafinansiering skal diskuteres i år, bl.a. ved det næste FN-topmøde om klimaet i Marokko i november.

En OECD-rapport om klimafinansiering i efteråret blev kritiseret for at indregne lån og garantier i opgørelsen over klimafinansiering.

Læs mere om klimafinansiering ved forhandlingerne i Paris her:

https://globalnyt.dk/content/analyse-det-fik-de-fattige-og-klimaskroebelige-i-paris

Man kan se mere om EIB’s 2015-status her:

http://www.eib.org/infocentre/press/releases/all/2016/2016-004-eib-group-lends-record-eur-84-5-billion-in-2015-and-mobilises-over-eur-50-billion-investment-under-investment-plan-for-europe.htm

Her kan man se Verdensbankens tilsvarende:

http://www.worldbank.org/en/about/annual-report/fiscalyeardata