Fortørnelse på RUC over sparekniv: Vi er ikke kornfede

Forfatter billede

Sådan skriver universitetscentret i bydelen Trekroner øst for Roskilde, som i årtier har forsynet ikke mindst u-landsmiljøets talrige organisationer og andre aktører med kandidater, der ofte blev ansat i nøglejobs.

Roskilde Universitet (RUC) argumenterer videre i sin presseudtalelse lørdag:

Uddannelsesministeren har meddelt, at gymnasier, erhvervsskoler og universiteter de næste tre år skal spare 8,7 milliarder kr. via en besparelse på to procent.

Universiteterne bliver i forvejen ligesom andre statsinstitutioner hvert år i forbindelse med finanslovsrammerne pålagt en såkaldt to procent effektivisering. På RUC er vi hvert eneste år igennem overvejelser om, hvordan vi kan løse vore opgaver mere effektivt, lyder det.

De to procent, ministeren nu melder ud, er altså to ekstra procent, anfører RUC.

“Bygger på forkerte forudsætninger”

Ministeren udtaler til dagbladet Politiken at ”det selvfølgelig har konsekvenser. Men der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op.”
 
“Vi er ikke kornfede”, replicerer RUC og gør gældende, at “regeringens spareplan synes at bygge på nogle forkerte forudsætninger”.
 
En yderligere besparelse på to procent vil betyde, at vi skal ud og spare yderligere ca. 16 mio. kr. og det må forventes at føre til personalereduktioner og dermed faldende kvalitet i undervisning og forskning, hedder det.
 
I 2012 sagde RUC farvel til 10 administrative medarbejdere for at levere den ekstraordinære administrative besparelse universiteterne blev pålagt dengang. Det betyder i sig selv, at alle vore forskere og administrative ansatte løber meget stærkt.

Besparelse på besparelse
 
Derefter blev vi – igen som alle andre statsinstitutioner – pålagt en dispositionsbegrænsning på en procent lige før valget i juni, skriver universitetet.

Det betød yderligere besparelser allerede her i 2015 på RUC på knap syv mio. kr. Dem må vi tage fra vores kun netop tilstrækkelige egenkapital i 2015, og det vil derfor føre til ekstra besparelser i 2016 og frem.
 
RUC har i forvejen en af de mindste administrationer i forhold til universitetets størrelse, gøres det gældende.
 
”Vi kan ikke genkende den opfattelse af vores arbejde med forskning og uddannelse, som vi møder hos støtterne af dette forslag,” siger universitetsdirektør Peter Lauritzen.
 
”RUC arbejder intenst på at skabe en stærk og sammenhængende organisation, der kan løfte ansvaret for såvel forskning som uddannelser til gavn for samfundet. Det arbejde vanskeliggøres substantielt, hvis vi skal afskedige medarbejdere igen,” lægger rektor Hanne Leth Andersen til.

Højdespringer i ansøgertal

Samtidig oplyste RUC i juli, at universitetskomplekset er årets højdespringer i ansøgertal.

Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse efter at ansøgertallene er gjort op for RUC’s fire bacheloruddannelser.
 
I år har i alt 1.828 af landets kommende universitetsstuderende angivet Roskilde Universitet som deres 1. prioritet.

Antallet af 1. prioritetsansøgninger ligger dermed otte procent over niveauet fra i fjor. 

Det betyder, at RUC sammen med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har årets højeste procentvise fremgang (og DSB har måttet indsætte ekstratog til Trekroner i de studerendes introperiode, red.).

“Stor betydning for samfundet”

Uddannelseschef ved Roskilde Universitet, Maria Volf Lindhardt, glæder sig over fremgangen:
 
”Kandidater fra RUC har stor betydning for samfundets udvikling. Derfor er det meget glædeligt, at ansøgertallet går frem. Verden forandrer sig hurtigt. Og den samfundsmæssige og teknologiske udvikling giver os nye muligheder og udfordringer”.

“På RUC er vi med til at skabe løsninger på fremtidens store udfordringer nationalt og globalt – inden for f.eks. miljø, demokrati og sundhed. Og vore kandidater har den fordel, at de har en tværfaglig baggrund og derfor let bygger bro mellem forskellige fagligheder,” siger hun.
 
”RUC’s force er desuden, at vi kan vi tilbyde et socialt studiemiljø med arbejdsformer, der er meget lig dem, man møder på arbejdsmarkedet, masser af virksomhedskontakt, praktik og relevans,” siger Maria Volf Lindhardt.

Se også http://www.ruc.dk

Den globale kerne

Institut for Samfund og Globalisering (ISG) er centrum for globale uddannelser i Trekroner.

Om ISG

Bacheloruddannelser:

Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse
International Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse

Fag

Forvaltning:

Global Studies
Internationale Studier
International Public Administration and Politics
Internationale Udviklingsstudier
Politik og Administration
Socialvidenskab

Yderligere oplysninger hos:

Universitetsdirektør Peter Lauritzen, mobil 40 80 36 90 og e-mail: [email protected]

Om RUC

RUC blev planlagt i 1970 efter “Lov om Danmarks Fjerde Universitet”, der blev gennemført af regeringen Hilmar Baunsgaard (R) efter en heftig politisk debat.

Mens VKR-regeringen ville oprette et universitet i Roskilde som aflastning for det store universitet i København, ønskede oppositionen, med Socialdemokratiet i spidsen, at det fjerde universitet blev placeret i Aalborg for at sikre et lokalt nordjysk uddannelsestilbud.

Derfor kom det som en slag for Socialdemokraterne, at den erklærede socialdemokratiske professor, Erling Olsen, kom til at stå i spidsen for Interim-styret op til universitetets start. Dette betød, at en eventuel socialdemokratisk regering ikke kunne tvinge universitetet til Aalborg efter et folketingsvalg.

RUC lagde for første gang lokaler til undervisning 1. september 1972, hvor 723 studerende indfandt sig ved de tre betonbygninger på Marbjerg Mark, ca. fem kilometer fra Roskildes centrum.

Grundlæggerne af universitetscentret ønskede en anden tilgang til undervisning og videnskab end den, der blev praktiseret på de daværende tre traditionelle universiteter.

De første år var således præget af et helt nyt undervisningskoncept, der bl.a. indebar gruppearbejde og -eksamen, tværfaglighed, basisuddannelser og projektorientering.

Mens disse undervisningskoncepter i 1972 var uortodokse og provokerende, har de traditionelle danske universiteter siden adopteret store dele af det oprindelige RUC-koncept.

Dermed kan RUC ses som en bannerfører, der bragte den angelsaksiske tværfaglighed og opblødningen mellem fagdisciplinerne til Danmark, samtidig med at man skabte en accept af gruppearbejde som akademisk form.

Samtidig var RUC dog også præget af videnskabelig marxisme, der med studenteroprøret blev en del af de danske universiteter.

Dette indebar bl.a., at det socialdemokratiske folketingsmedlem Erling Olsen i 1973 blev væltet af de studerende som rektor for universitetscentret, hvilket fik de borgerlige partier i Folketinget til i flere omgange at foreslå institutionen lukket.

Tættest på lukning var RUC i 1976, da Hans Jørgen Lembourn sikrede RUCs fortsatte eksistens ved at stemme mod sit parti, Det Konservative Folkeparti, i Folketinget under en afgørende afstemning

(Kilde: Wikipedia)