Frank Esmann er død

Frank Esmann på bogmessen i Forum 2014.


Foto: Mogens Engelund CC BY-SA 3.0
Forfatter billede

"Det er med stor sorg, at familierne Esmann og Bernth må meddele, at Frank Esmann sov stille ind i morges efter længere tids sygdom. Venlig hilsen Familien", hed det på Facebook..

Esmann var kendt for sin lange karriere i danske medier og sit arbejde som forfatter.

Karrieren tæller danske medier som Danmarks Radio, Kristeligt Dagblad, Ritzaus Bureau, Information, Berlingske Tidende og Weekendavisen.

Før journalistikken var Frank Esmann i lære som tømrer, men forlod erhvervet for at blive journalist.

Han har skrevet flere bøger. Det gælder f.eks. "Danske tilstande" om racisme og fremmedhad, der udkom i år 2000, og som han skrev med hustruen Susanne Bernth.

Den journalistiske del af karrieren dækkede over næsten to årtier som udenrigskorrespondent.

Frank Esmann Jensen blev født 27. august 1939 og døde 27. november 2016.

Han bisættes fra Holmens Kirke i København torsdag d. 1. december kl. 14.00.

Se vor omtale af ham, da han fyldte 75 i august 2014, på

https://globalnyt.dk/content/kendt-mediemand-blir-75

Man kan høre en mindeudsendelse i radioen via

http://www.dr.dk/p1/p1-reportage-2016