Frivillige studerende kæmper for lighed og gennemsigtighed på medicinområdet

uaem_demo
Laurits Holdt

UAEM-DK

UAEM-DK (Universities Allied for Essential Medicines) er en international studenterorganisation, der arbejder for lige adgang til livsnødvendig medicin. 

Verdenssundhedsorganisationen (World Health Organization, WHO) har estimeret, at én ud af tre mennesker på jorden ikke har regelmæssig adgang til den medicin, WHO har klassificeret som livsvigtig. 

90 procent af verdens forskningsressourcer brugt på 10% af den globale sygdomsbyrde – med voldsom skævvridning mod “the Global North”

WHO estimerer, at omtrent 1 milliard mennesker lider af én eller flere af såkaldte Neglected Tropical Diseases – sygdomme, hvor der i dag mangler forskning i dem og udvikling af behandling for dem, fordi de primært rammer i fattige lande med lav købekraft.

Kilde: http://imcc.dk/aktiviteter/uaem/ 

”UAEM (Universities Allied for Essential Medicines) er en global studenterorganisation, der arbejder for fair medicinpriser og retfærdig udvikling af medicin baseret på menneskers behov fremfor industriens behov for at tjene penge.” Sådan beskriver Tobias Jacobsen, der er aktiv i den danske del af UAEM, organisationens mission.

I Danmark hører UAEM under IMCC, og der er pt. lokale UAEM-afdelinger i København og Aarhus med 15- 20 medlemmer hvert sted.

UAEM startede i 2001, og i Danmark er fokus primært på universiteterne og på det politiske niveau. Her arbejder man henimod et mål, at universiteterne skal indføre det, der hedder Global Access Licensing Framework– som indebærer, at alle universitetsudviklede teknologier, der har potentiale til at udmønte sig til en medicin, vaccine, eller et diagnostisk apparat, skal være licenseret med en konkret transparent strategi, således at slutproduktet er overkommeligt at betale og tilbydes i en version, hvor fattige lande også kan få adgang. 

Prissætning og gennemsigtighed på medicinalområdet er et både teknisk og komplekst område. Som Tobias Jacobsen siger: 

”Vi plejer at sige, at den bedste tilgang til at forklare det for udenforstående er, at man skal forestille sig, man forklarer det til sin 5-årige niece.”

Det er desuden et område med en meget magtfuld industri, der bestemt ikke altid er tilhænger af mere åbenhed.

UAEM arbejder derfor en del med bare at skabe opmærksomhed om emnet, f.eks. ved at skrive kronikker i pressen og arrangere debatarrangementer med forskellige forskere. 

Tobias Jacobsen


Foto: IMCC
Der arbejdes også på de politiske linjer, blandt andet er der etableret samarbejde med Enhedslisten og Alternativet om en kommende høring i folketinget om større gennemsigtighed i prissætning af medicin.

Tobias Jacobsen forklarer:

”Det grundlæggende problem er, at der, som tingene er i dag, groft sagt ikke udvikles ny medicin, hvis der ikke er et økonomisk incitament for det. Derfor er der f.eks. ikke udviklet nyt antibiotika i over 40 år. For antibiotika tages kortvarigt – i modsætning til f.eks. diabetes-medicin, og der er stor risiko for, at bakterierne udvikler resistens. Af denne grund står vi overfor den største, globale sundhedstrussel, fordi færre og færre antibiotika virker, fordi bakterierne har udviklet resistens.” 

Kan det betale sig?

At økonomien i den grad er lokomotivet i udvikling af ny medicin, kan både betyde, at sygdomme, der kunne behandles, forbliver ubehandlede, da det ikke prioriteres at udvikle præparater imod dem, fordi de sygdomsramte ikke har den nødvendige købekraft – men også, at der globalt set ikke er lige adgang til eksisterende, livsnødvendig medicin.

Tobias Jacobsen forklarer: 

”Ebola er et godt eksempel på dette. For et par år siden var der ebola-epidemi i Vestafrika. Men det første udbrud var allerede i 1976 i Vestafrika. Men først i 2014, da sygdommen begyndte at være en trussel mod folk i vestlige lande, blev der udviklet en vaccine – og det på bare ét år. Vaccinen blev altså først udviklet, da købestærke aftagere var til stede, selvom sygdommen har været til stede i Afrika i mere end 40 år.”

De høje medicinpriser udhuler desuden sundhedsbudgetterne – også her i Vesten. For hvis et hospital skal bruge en stor andel af pengene på medicin, efterlader det færre penge til f.eks. at ansætte læger og sygeplejersker.

”Den nye Hepatitis C behandling er et godt eksempel på dette,” forklarer Tobias Jacobsen og fortsætter: 

”I 2014 gik man fra injektioner til pilleform i behandlingen af Hepatitis C. Og helbredelsesgraden steg fra cirka 50 til 95 procent ved denne ændring. Altså en kæmpe succes. Men den ny behandling koster omkring ½ million pr. patient, og flere vestlige lande sagde: Det har vi simpelthen ikke råd til og efterspurgte ændringer i den nuværende model for at udvikle medicin.”

Mange små kampe at kæmpe

Det er nogle meget store strukturelle ting, der skal ændres, så måske kan det være svært at se, hvad studerende i Danmark kan gøre ved det. Men Tobias Jacobsen fortæller: 

”Det ER en kamp, men der er også mange små kampe, man kan tage – og som også rykker noget. Vi som studerende fokuserer naturligt på universiteterne, og her viser erfaringer fra f.eks. Canada og USA, at UAEM’s arbejde nytter noget. Her arbejder man med såkaldte report cards, hvor man vurderer universiteterne på en række parametre, der handler om gennemsigtighed og fairness – og hermed lægger pres på dem. Det har ændret praksis i forhold til salg af rettigheder på nye opfindelser på medicinalområdet på en række universiteter i USA og Canada. ” 

UAEM i Danmark er startet på arbejdet med report cards for danske universiteter i samarbejde med UAEM Norge. 

Manglende gennemsigtighed

Men i en tid, hvor sporbarhed og bæredygtighed i hele værdikæden ellers er oppe i tiden, halter medicinområdet bagefter. 

”Problemet er, at dem, der indkøber medicin i Danmark, ikke kigger på ansvarligheden bag – og også kun har meget begrænsede muligheder for det. Det grundlæggende problem er manglende gennemsigtighed i prissætningen – ingen har en chance for at kende den reelle produktionspris, for det vil industrien ikke ud med, og ingen regler tvinger dem til at oplyse om det, som tingene er nu,” forklarer Tobias Jacobsen.

Han fortsætter: 

”Borgerne kan derfor i sidste ende komme til at betale to gange for deres medicin, idet at 2/3 af ny medicin bygger på offentlig forskning: Forskningen på universiteterne er finansieret af skattepenge. Og så skal man jo også betale for selve præparatet – en pris, som i de fleste tilfælde er uigennemskuelig.”

Ikke kun for kommende læger

De danske lokalafdelinger af UAEM i København og Aarhus holder månedsmøder og har flere emneopdelte arbejdsgrupper. De deltager også i globale kampagner lanceret af den internationale hovedorganisation, hvor man f.eks. i en uge sætter maksimalt fokus på et bestemt aspekt. 80 procent af medlemmerne i den danske afdeling af UAEM er medicinere. 

”Men det er også vigtigt med jurister og samfundsvidenskabsfolk ind over,” understreger Tobias. 

Selv er han netop blevet færdig på International Development Studies på RUC. Han blev selv hooked på emnet, da han på første år skrev opgave om problematikken vedrørende ebola og udvikling af vaccinen. 

Vil du vide mere om UAEM, så tjek hjemmesiden eller Facebook

Camilla Mathiesen er kommunikationsmedarbejder i organisationen International Medical Cooperation Committee’s (IMCC) danske afdeling.