Hænger vi os for meget i procenterne, når vi taler om udviklingsbistand?

Bliver der talt for meget om procenter, når vi taler om udviklingsbistand?


Foto: Daniel Sanchez/Public Domain
Laurits Holdt

10. oktober 2023

Da Danida, altså den del af Udenrigsministeriet, som står for det danske udviklingssamarbejde, i 2012 stoppede med at udgive årsrapporter opstod der et informationstomrum. Selvom rapporterne ikke ligefrem var bestsellere, var de værdsat af mange, som beskæftigede sig med eller kærede sig om udviklingssamarbejdet. Det var her, man kunne se, hvad pengene var gået til i det forløbne år, og hvad tankerne med det havde været.

Det er et tomrum som Timbuktu Fonden forsøger at fylde ud med sin årlige analyse af den del af regeringens forslag til finanslov for det kommende år, som handler om udviklingsbistanden. Torsdag den 12. oktober præsenterer Fonden dette års analyse ved et arrangement hos Folkekirkens Nødhjælp i København.

”På et tidspunkt gik det op for os, at der faktisk ikke var nogen, der rigtigt havde overblik over, hvad der foregik med den danske udviklingsbistand. Så vi besluttede, at når nu ikke andre gør det, så ville vi gøre det og være med til at give både medier og politikere et værktøj, som manglede,” fortæller fondens formand, Thomas Ravn-Pedersen, som til daglig er direktør for Verdens Bedste Nyheder.

”Grunden til at vi har holdt fast i at få analysen lavet hvert år, er at den har været med til at afføde spørgsmål i Folketinget, samråd med ministre og artikler i flere medier,” fortsætter han.

Siger ét – men gør noget andet

”Analysen er med til at sætte lys på de forandringer, der sker i den danske bistandspolitik. Det er jo tit noget, der sker i slow motion, og derfor kan det være svært at se i det daglige. Det kan for eksempel være når en regering siger, at den nu vil fokusere på fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Det er sådan en parole, der lyder godt og som vi har hørt nogle gange. Men så har analysen kunne vise, at andelen af bistanden, som går til Afrika, faktisk er skrumpende.”

Titlen på dette års udgave af analysen er ”Tilbage i det gode selskab”. Selskabet, der henvises til er gruppen af lande, som lever op give 0,7 procent eller mere af sin bruttonationalindkomst til det internationale udviklingssamarbejde. Og ”tilbage” fordi Danmark i 2022 faktisk kom under de 0,7 procent, på trods af at det har været de seneste regeringens politik, at ramme præcis på 0,7.

Læs mere: Det skyldes ikke kun teknik, men også politik, at Danmark i 2022 røg ud af det gode bistands-selskab

I en foromtale af analysen skriver Folkekirkens Nødhjælp på vegne af Timbuktu Fonden blandt andet:

”Regeringen var så fokuseret på ikke at lande OVER 0,70 procent, at vi havnede under. Helt galt gik det med tilsagn om ny bistand i 2022. De landede mere end to milliarder for lavt til at nå 0,7 procent af BNI. Her gik det også galt i 2021. Derfor skyldes to og en halv milliard af de 23 milliarder kroner i bistand i 2024, at efterslæbene fra 2021-22 skal indhentes. Regeringen vil have Danmark tilbage i det gode selskab, og det kræver ekstra penge.”

Kan diskussionen om vi ligger lige over eller lige under 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand ikke komme til at skygge for en diskussion af, hvad vi egentlig gør med de penge, der nu er der?

”Nej, det synes jeg egentlig ikke, og det er heller ikke det, vi har forberedt til debatten på torsdag (hvor analysen bliver præsenteret, red.), så der regner jeg med, at det kommer til at handle mere om indholdet.”

”Indtil for nylig der gik alle Folketingets partier – fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten – ind for at vi skulle give 0,7 procent, så i det lys synes jeg, at det er fair at beskæftige sig med det og sige ’ups – hvad skete der lige der?’. Men så heller ikke mere. Det kan godt være, at det har fået for meget plads, men hvis man læser hele analysen, så synes jeg egentlig, at det er de andre ting, der peger videre.”

”Men det handler jo også om Danmarks anseelse ude i verden. For når vi for eksempel nu gerne vil med i FNs sikkerhedsråd, så er det jo vigtigt, at det vi går og siger ude i verden også holder vand. Og så er det jo torskedumt at vi så lige pludselig ryger under 0,7 procent for første gang i 40 år år, når regeringen siger, at vi vil give 0,7 procent.”

Hovedpunkter

Analysen bliver som nævnt præsenteret på torsdag, men Timbuktu Fonden har allerede offentliggjort den på sin hjemmeside, og her er nogle af dens hovedpunkter:

Den største modtager af dansk bistand i 2024 bliver Ukraine.

Af de godt ni milliarder kroner, regeringen næste år regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt én milliard via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.

Tidligere har spørgsmålet om migration, og om hvordan Danmark kan være med til at begrænse den med sit udviklingssamarbejde. Det er tonet meget ned, og fokus er nu kommet på den såkaldte grønne bistand – et område, hvor der er afsat seks milliarder kroner, og det er mere end nogensinde tidligere.


”Tilbage i det gode selskab” udgives af Timbuktu Fonden og er skrevet af freelancejournalist Jesper Heldgaard, der i mere end 20 år har dækket udviklingssamarbejde.

Analysen præsenteres torsdag kl. 16.30 af Jesper Heldgaard. Professor Anne Mette Kjær sætter analysen i globalt perspektiv og folketingsmedlemmerne Trine Pertou Mach (EL), Christian Friis Bach (RV) og Kasper Sand Kjær (S) debatterer Danmarks udviklingsbistand i finanslovsforslaget for det kommende år. Læs mere om arrangemnetet her.

Globalnyt bringer fredag et sammendrag af præsentationen og debatten.