Der er ikke noget så hyggeligt som et dansk folketingsvalg. Også hernede i troperne, hvor kortbølgeradioen nu om stunder er skiftet ud med internet og ”valgaften på P.1.”
PC-en er blevet placeret strategisk i umiddelbar nærhed af modem, air-con og køleskab, så alt er klart til en forventeligt spændende aften, hvor man husker at ignorere fraværet af rugbrød, sild og snaps og i stedet glæder sig over, at alle meningsmålinger nok holder stik, så vi for første gang får en kvinde som statsminister.
Hyggen vælter ikke af, at overtegnede denne gang ikke kan stemme. Valgnævnet under Det Kongelige danske Indenrigs- og Sundhedsministerium har åbenbart en grundlovssikret ret til at lave administrativt bøvl, der er stærkere end en vælgers ret til at stemme.
I hvert fald lykkedes det ikke denne gang betids nok at få forlænget den ”optagelse på folketingsvalglisten”, der skal til, for at man kan stemme utomlands.
Andre forsyn er derimod på eens side denne aften: Togo Telecom synes at have gearet lidt op for internet-forbindelsen. I starten af aftenen går lyden fint igennem, og man hører tydeligt både politikere og analytikere og ”optalte stemmer” og en procentfordeling, der det ene øjeblik giver blå blok føring, det næste rød blok.
Radioavisen går også fint igennem, og man bemærker sig, at der intet sker udover det danske folketingsvalg. Absolut intet andet.
Men efterhånden begynder lyden at knække og hakke, og ud på aftenen, da Villy Søvndal holder tale til parti-kammeraterne på Carlsberg, runger der kun bølger af råb med ”Villy, Villy, Villy” fra Valby herned samt et hakkende indtryk af, at Villy er ude i en slags sejrstale, trods det, at SF står til at lide et forsmædeligt tab af mandater. Villy lyder grangiveligt, som var han allerede udnævnt til udenrigsminister og på vej til FNs årlige generalforsamling.
Som i Danmark venter vi på de to hovedpersoner, Helle og Løkke, men forbindelsen bliver dårligere og dårligere. Det sidste, vi hører, er et ”tak” fra Løkkes tale til Venstre-folkene. Så ryger forbindelsen, uden at vi har hørt Helle.
Øv! Hun må da for pokker have været helt oppe og kysse stjernerne den aften?
Til gengæld bryder den medbragte, latente danske stolthed ud i fuldt flor, dagen efter, fredag, da BBC World Service Africa Network helt fra morgenstunden kører historien om, at Danmark nu får sin første kvindelige statsminister – i hver eneste nyhedsudsendelse hele dagen på engelsk og fransk.
Det er jo’tte hver dag, at Danmark bliver nævnt i nyhederne på de her kanter, så det fordrer en flaske god rødvin til fredags-middagen, og jeg iler med at frekventere et af Lomés fem supermarkeder, det indisk-ejede Ramco i nærheden.
En af de indiske indehavere kommer straks hen til mig og – høflig som de er, inderne – giver hånd og siger: ”Nu får I jeres første kvindelige statsminister”. Jeg spørger stolt tilbage: ”Nå, har du også hørt det?”. Inderen: ”Ja, da radioen vægtede det med det kvindelige, kom jeg til at tænke på Indira Gandhi”.
Hmm, Indira Gandhi, der var premierminister i sammenlagt 15 år, første gang helt tilbage i 60’erne.
Det er vist lidt ligesom uventet mandattab eller at få valgflæsk galt i halsen!
På vej ud af supermarkedet møder jeg en af lærerne fra den britiske skole, og beslutter mig for, at uanset hvad han siger, nægter jeg at forholde mig til Margaret Thatcher.
Tillykke til Helle, alligevel – og os!
