Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Det er næsten som at vende tilbage til antikken, men dette stykke fortid knytter sig tæt til de seneste dages begivenheder i Mellemøsten.
I sommeren 1966 – for næsten 60 år siden – deltog jeg i en international studenterkonference i Jerusalem. Vores israelske værter inviterede os på en tur til Genesaret-søen, og en af dem pegede på et mørkt skib, der lå diskret helt oppe i den nordlige ende af søen. Det var en syrisk kanonbåd, sagde han, og det var tydeligt, at han så skibet som en trussel. Syrien kontrollerede dengang den nordlige spids af søen og dermed Jordanflodens kilder. Skibet beskød med mellemrum bebyggelserne i det nordlige Israel, sagde min vært, og jeg troede naturligvis på ham.
Bare et år senere var billedet fuldstændig vendt om. Israel havde på bare seks dage slået alle sine arabiske fjender, herunder Syrien. Israel havde endda besat de syriske Golanbjerge, hvorfra det syriske militær før truede de israelske bebyggelser ved Genesaret sø. Besættelsen sendte 100.000 syrere på flugt fra Golan.
Israelerne fortalte, at de havde brug for Golan som en bufferzone, så den lokale israelske befolkning endelig kunne leve i fred og frihed fra onde naboer. Det kunne jeg godt forstå.
Samme år læste jeg hebraisk sammen med emigranter fra blandt andet Australien, Sydafrika og USA. En af australierne rejste videre fra vores kursus og slog sig ned i Golan, hvor hun så vidt jeg ved endnu er i dag, hvor området for længst er officielt annekteret af Israel.
Golan havde i 2010 20.000 israelske bosættere, der dyrker noget af landets bedste vin, så da Assads regime faldt her i begyndelsen af december, besatte Israel endnu et syrisk område som buffer for at beskytte sine vinmarker og befolkningen i Golan. En buffer for bufferen, sagde en kommentator fra den arabiske tv-station Al Jazeera med ironi.
Egypten og andre arabiske lande har naturligvis protesteret, selv om den israelske regering siger, at besættelsen af de syriske områder kun er en midlertidig foranstaltning indtil situationen i Syrien er afklaret efter Assads fald.
Det sagde den israelske regering måske også i 1967, før erobringen af Golan forvandlede sig til et regulært landgrab.
