Afrika bør have en permanent plads i FN’s sikkerhedsråd. Så kontant var udmeldingen fra Japans premierminister Fumio Kishida, da han talte til den japansk- og FN-ledede ’Tokyos internationale konference om afrikansk udvikling’ i Tunesiens hovedstad, Tunis, den 28. august.
Japan vil de kommende tre år blandt andet investere 30 milliarder dollars (225 milliarder danske kroner) i Afrika, støtte den humanitære indsats i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso med 8,3 millioner dollars, træne politifolk og støtte retfærdige og transparente valg på tværs af det afrikanske kontinent, skriver Al Jazeera.
For at forstå Japans strategi har Globalnyt talt med Annette Skovsted Hansen, lektor ved Japanstudier på Århus Universitet og tidligere medarbejder på FN’s hovedkontor i New York.
”Konferencen i Tunesien er et led i en historie, der startede i 1993, hvor Japan i Yokohama holdt den første ’Tokyos internationale konference om afrikanske udvikling’, som var en måde for Japan at vise, at de var med i the ’scramble for Africa’, hvor der var en forventning om adgang til et marked, råstoffer og resurser,” fortæller Annette Skovsted Hansen.
Handler om goodwill i Afrika
Alle lande bruger deres udviklingsbistand yderst strategisk og med politiske bagtanker. ”Danmark har for eksempel også brugt sin ulandsbistand, for at få lande til at stemme bag sig i forskellige forhold. På den måde adskiller Japan sig ikke fra andre lande. Men det er sandsynligt, at en af grundene til, at Japan har investeret i Afrika, er, at kontinentet har 54 stemmer i FN,” fortæller Annette Skovsted Hansen.
Når Japan i dag gør sig til fortaler for ideen om, at Afrika skal have en permanent plads i FN’s sikkerhedsråd, handler det om at skabe ’goodwill’ i Afrika. Denne ’goodwill’ kan gavne Japans internationale muligheder på sigt. Landet havde igennem mange år et dårligt ry flere steder i Afrika på grund af forholdet til Sydafrika under apartheidstyret.
“Japan fik aldrig boykottet apartheidstyret i Sydafrika, men forsatte med at arbejde sammen med det på trods af, hvad andre lande gjorde. Det betyder, at ledere og intellektuelle i mange afrikanske lande stadig er negativt indstillet over for japanerne. Dette er derfor en charmeoffensiv fra Japans side, for at sige, ’vi er venner af Afrika’.”
Japans vej til vetoret i FN-sikkerhedsråd
Når Japan er på jagt efter goodwill, er det blandt andet fordi landet i årtier har ønsket at få en permanent plads i FN’s magtfulde sikkerhedsråd sammen med USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig.
Så når Japan har sendt udviklingsbistand til det afrikanske kontinent såvel som til lande i Asien, har det været for at sikre sig stemmer, hvis der skulle komme en afstemning om en permanent plads til Japan i Sikkerhedsrådet.
“Det fungerer bare sådan,” forklarer Annette Skovsted Hansen, “at hvis et af de fem permanente medlemmer nedlægger veto, så er det uladsiggørligt. Og det vil Kina gøre, hvis spørgsmålet for alvor kommer på dagsordenen – og det ved Japan.”
Når Fumio Kishida argumenterer for, at Afrika også bør få en fast plads i Sikkerhedsrådet, er det en måde for Japan at skabe opbrud i Sikkerhedsrådet sammensætning. Dette vil åbne muligheden for større japansk indflydelse. Ikke som permanent medlem selv, men via et nyt, permanent medlem, som har fået politisk og økonomisk støtte fra Japan.
Annette Skovsted Hansen er enig:
”Den japanske regering ved, at den i hvert fald ikke foreløbigt bliver permanent medlem af Sikkerhedsrådet på grund af forholdet til Kina.”
Kina har notorisk afvist en udvidelse af Sikkerhedsrådet med Japan som permanent medlem, da det undergraver landets rolle som den eneste permanente asiatiske stemme i sikkerhedsrådet.
“I stedet kunne de få et afrikansk land eller en afrikansk repræsentation ind som permanent medlem. Et medlem som de har et slags interessefællesskab med,” fortæller Annette Skovsted Hansen.
