Måske bliver udviklingspolitik, miljø og klima vigtige emner i den kommende valgkamp. Det var i hvert fald meget hede emner ved et debatmøde torsdag om Danmarks rolle i verden.
Debatmødet fandt sted i lyset af den tragiske hændelse forrige weekend, hvor over 700 flygtninge fra Nordafrika druknede i Middelhavet i forsøget på at nå Europas kyster.
Der er intet, der tyder på, at strømmen af flygtningen bliver mindre den kommende tid, tværtimod. Men hvordan vil politikerne forholde sig til det?
”Vi kan ikke være socialkontor for hele verden. Vi skal hjælpe flygtningene i nærområderne”, sagde Jonathan Nielsen, kandidat til Folketinget for Liberal Alliance.
”Vi skal have lavet traktaterne om. Der skal komme flygtninge til Danmark, men langt færre end nu”, fortsatte han.
Det synspunkt var han noget ene om i panelet, der ud over Liberal Alliance bestod af repræsentanter fra Alternativet, Enhedslisten, Konservative, Kristendemokraterne, Radikale, Socialdemokraterne og SF.
”Hvis vi følger Liberal Alliances model, og lader flygtninge blive i nærområderne, så bryder disse nabolande sammen, og så skal vi ikke bare modtage flygtninge fra Syrien, men også fra Jordan, Libanon og Tyrkiet”, pointerede Christian Juhl fra Enhedslisten.
Dansk Folkeparti og Venstre glimrede på dagen ved deres fravær, så Liberal Alliance var sammen med De Konservative og Kristendemokraterne de eneste repræsentanter for blå blok.
”Der er en grænse for, hvor mange, vi kan tage, men vi skal selvfølgelig overholde vores internationale forpligtelser”, sagde Lars Barfoed fra De Konservative, der også mener, at den Arabiske Liga kan gøre mere.
Skal udviklingsbistanden skæres eller øges?
Det var Globalt Fokus og Ung i verden, der havde inviteret til debatmøde i PH Caféen på Vesterbro. Formålet var at lade politikerne fortælle, hvilken rolle, de ønsker, Danmarks skal spille i verden.
Det sker i året, der kaldes ”Verdens vigtigste år”, fordi de nye bæredygtige udviklingsmål og en international klimaaftale skal vedtages.
Jakob Elleman-Jensen fra Venstre havde umiddelbart inden mødet udtalt, at udviklingsbistanden skal skæres, fordi den ”ikke virker”. I dag ligger udviklingsbistanden i nærheden af 0,85% af BNP.
Elleman-Jensen foreslår, at vi skærer udviklingsbistanden til 0,7% af bruttonationalproduktet, hvilket svarer til det minimumsniveau, som FN anbefaler. Det ligger på linje med Dansk Folkepartis holdning.
Venstre og Dansk Folkeparti glimrede på dagen med deres fravær, men de fik på mødet opbakning til at skære i udviklingsbistanden af Liberal Alliance.
”Der er alt for mange projekter, der ikke virker. Udviklingslandene bliver ikke sat i stand til at hjælpe sig selv. Så spørgsmålet er for mig, om vi skal gøre landene afhængige eller om vi skal sætte landene i stand til at handle selv”, forklarede han.
De Konservative mener imidlertid ikke, at det er den vej, vi skal gå.
”0,8 % som den cirka er nu er vel et passende niveau. Vi vil gerne op på 1 %, men det er ikke realistisk lige nu”, sagde Lars Barfoed, udenrigsordfører fra De Konservative.
”Den langsigtede udviklingsbistand kan virke forebyggende i forhold til fremtidige flygtningestrømme”, tilføjede han.
Ønsket om at hæve udviklingsbistanden til 1% af BNP deles af Kristendemokraterne. Derfor var faktisk bred enighed i panellet om at øge udviklingsbistanden, hvilket naturligvis skyldes, at de to største oppositionspartier havde meldt afbud.
Vil gerne hjælpe regeringen med at øge udviklingsbistanden
De to regeringspartier mener ligeledes, at vi skal øge udviklingsbistanden.
”Vi ser gerne, at udviklingsbistanden kommer op på 1 %, men vi vil ikke love hvornår det bliver, for så bliver vi bare beskyldt for løftebrud”, fortalte Lone Loklindt fra De Radikale med et smil.
Socialdemokraterne er ifølge udviklingsordfører Mette Gjerskov enige i målsætningen om at sætte flere penge af til de fattige i verden.
”Vi skal have mere udviklingsbistand, ikke mindre, og jeg er uenig med Jakob Elleman, for det virker”, sagde hun som modspil til Venstres udmelding.
Trine Pertou Mach fra SF pointerede ligeledes, at undersøgelser faktisk viser, at den danske støtte til de fattigste fungerer.
”OECD har lavet undersøgelser. Den danske udviklingsbistand virker. Den er faktisk i verdensklasse”, sagde hun, og nævnte samtidigt, at hun meget gerne vil hjælpe regeringen med at øge niveauet.
Det samme vil Christian Juhl og Enhedslisten.
”Jeg har hørt regeringen tale om at øge udviklingsbistanden, og spurgt om, hvornår det bliver”, fortalte han, og fortsatte:
“Jeg har endda foreslået at sætte udviklingsbistanden op til 1% af BNP på 6 år, men jeg har ikke kunne komme igennem med det. Hvad er det for en måde at føre politik på?”.
Enighed om nye midler til at hjælpe fattige mod klimaforandringer
Der var enighed om, at Danmark skal hjælpe de fattige lande i kampen mod klimaforandringer. De fattige lande er blevet lovet klimafinansiering, der skal være ”ny og additionel”.
Alle partier var enige i, at de fattige lande skal have ”nye” midler. I de internationale forhandlinger om klimaet er der uenigheder om, hvordan man skal forstå ”nye midler”, men en af fortolkningerne er, at klimafinansieringen ikke skal tages fra udviklingsbistanden.
”Vi står med en stor klimagæld. Vi står med en fattigdomskrise, en flygtningekrise, og en tillidskrise. Vi har mistet tillid, fordi vi ikke holder vores løfter til de fattigste lande”, sagde Trine Pertou Mach.
Hun nævnte samtidigt, at konsekvensen af klimaforandringer sandsynligvis bliver flere og voldsommere flygtningestrømme.
”Vi kan forvente 50 millioner flygtninge i 2050 på grund af klimaforandringer”, tilføjede hun.
De Konservative lægger ligeledes vægt på kloden og dens tilstand.
”Vi lægger meget vægt på generationskontrakten. Vi skal efterlade verden i en lige så god stand, som da vi modtog den”, sagde Lars Barfoed.
Han forklarede, at der kan være modsætninger mellem vækst og bæredygtighed, men at det er muligt at forene dem.
”Selvfølgeligt skal vi have vækst, men den skal være bæredygtig”, fastslog han.
Alternativet mener derimod, at der er grænser for vækst, og at vi har nået denne grænse i den rige del af verden.
”Alle de penge, vi kan vinde på vækst, kan vi betale tilbage bagefter til klimakatastrofer. Vi har ikke behov for mere vækst i vores del af verden”, sagde Ulla Sandbæk fra det miljøvenlige parti, der netop er blevet opstillingsberettiget til valget.
Bliver det globale et emne i valgkampen?
Alle de tilstedeværende mener naturligvis, at Danmarks rolle i verden er et vigtigt emne, der bør blive diskuteret i den nært forestående valgkamp. Normalt er det ikke blandt de emner, der står højest på dagsordenen op til et folketingsvalg.
Det erkendte Christian Juhl, som opfordrede de tilstedeværende til at gøre en indsats for at sætte de vigtige globale emner på dagsordenen op til Folketingsvalget.
”I kan tage med til valgmøderne og forsøge at dreje debatten. Stil de rigtige spørgsmål”, sagde han.
Lars Barfoed mener, at emnet naturligt vil blive en del af diskussionen op til valget i lyset af den seneste flygtningekatastrofe i Middelhavet.
Mette Gjerskov mener ligeledes, at katastrofen har givet anledning til yderligere fokus på Danmarks rolle i verden.
Det fortalte hun, mens hun samtidigt kom med en stikpille til De Konservative, der for tiden kører en kampagne, hvor sloganet ”Stop Nazi Islamisme” indgår.
”Der er aldrig vundet et dansk valg på den dagsorden. Men der er trods alt kommet noget godt ud af det, der er sket i Middelhavet. Man må hjælpe ud fra et åbent hjerte. Der er ingen, der kan beskylde de druknede for at være naziislamister. Nej, det er mennesker i nød”, pointerede hun.
