Høring om Vestsahara
Høringen om Vestsahara var organiseret i samarbejde med DSU, SFU, LAU, RU, Alternativets Ungdom og SUF. Den var desuden støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd og CISU.
Den var delt op i tre temaer:
* international lov
* menneskerettigheder
* naturressourcer
Et panel af repræsentanter for de politiske partiers ungdomsafdelinger havde efter de enkelte oplæg mulighed for at stille spørgsmål til de internationale eksperter.
Anerkend Vestsahara. Læg pres på de politiske partier. Få de nordiske lande til at presse Sikkerhedsrådet. Boykot marokkanske varer.
Det var nogle af de forslag, der kom, da Afrika Kontakt og en række politiske partiers ungdomsorganisationer holdt høring om, hvad de nordiske lande kan gøre for at sikre en fredelig løsning for Vestsahara, der har været besat af Marokko siden efteråret 1975. Hovedparten af landets befolkning flygtede herefter til Algeriet, hvor den stadig bor i flygtningelejre. Herfra udråbte saharawierne i 1976 den selvstændige republik SADR, Saharawi Arab Democratic Republic, der er anerkendt af 84 lande i verden og er medlem af African Union. Ingen europæiske lande har anerkendt landet.
”Men det eneste rigtige er at anerkende SADR”, sagde Carlos Ruiz Miguel, der er spansk professor i forfatningsret. Han tilføjede, at anerkendelse ikke er en forhindring for senere at finde en politisk løsning for landet.
Pedro Pinto Leite, fra The international Platform og Jurists for East Timor og medforfatter på en række bøger om Vestsahara, sammenlignede netop Østtimor og Vestsahara.
”De to landes situation lignede hinanden som to dråber vand,” sagde han.
Begge landene blev besat af nabolande på et tidspunkt, hvor de kunne have valgt selvstændighed i forbindelse med afkolonisering.
”Begge besættelser blev fordømt af Sikkerhedsrådet, og det er det værste nonsens, når Marokko blev fornærmet over, at Ban Ki-moon omtaler Marokkos tilstedeværelse i Vestsahara som en besættelse. I FNs resolutioner omtales begge sager som besættelser,” sagde Pedro Pinto Leite.
Han tilføjede, at det om begge lande er blevet sagt, at de er for få og ressourcefattige til at kunne være selvstændige.
”Men netop Vestsahara er rigt på ressourcer, og det er netop grunden til besættelsen af landet, ” sagde Pedro Pinto Leite.
Østtimor blev selvstændigt i 2002 efter et magtskifte i Indonesien, der havde besat landet.
Krav på en løsning
Også Kurt Mosgaard, tidligere force commander og chef for MINURSO, der indledte høringen, sagde, at det er på høje tid, der kommer en løsning.
”Ikke bare fordi folk har krav på en løsning, men fordi der er alvorlig frygt for, at konflikten kan brede sig,” sagde han.
Alligevel sagde Marokko nej til at folkeafstemningen kan finde sted.
Han nævnte også, at Polisario er anerkendt af FN som saharawiernes repræsentanter, og at SADR er medlem af African Union.
Kurt Mosgaard nævnte også, at han personligt er ligeglad med, om saharawierne vælger at stemme sig sammen med Marokko, stemmer for Marokkos autonomiplan eller vælger selvstændighed.
”Men de har krav på, at der bliver holdt en folkeafstemning,” sagde han.
Besættelsen er ikke interessant uden fortjeneste
”Det er økonomien, der er afgørende,” sagde Ph.d. fra Sorbonnes juridiske fakultet, Manuel Devers.
”Hvis Marokko ikke tjener på besættelsen, er Vestsahara ikke så interessant for Marokko, ” sagde han.
Selv om Marokkos konge også har indenrigspolitiske grunde til at holde landet besat, og holde 150.000 soldater beskæftiget langs muren i Vestsahara, var der enighed om, at det er afgørende at forhindre virksomheder i at investere i Vestsahara.
”Derfor gør vi meget ud af at name and shame de virksomheder, der på trods af anbefalinger om at holde sig ude af Vestsahara, alligevel investerer der,” sagde Erik Hagen fra Western Sahara Ressource Watch, der netop denne dag havde offentliggjort rapporten om dansk/tyske Siemens´ salg at vindmøller til Marokko. En del af vindmøllerne opstilles i Vestsahara.
Domstolens generaladvokat er kommet med en foreløbig tilkendegivelse, der giver Polisario medhold. En endelig afgørelse ventes senere i november, og Morten Nielsen fra Afrika Kontakt spurgte Manuel Devers, hvad konsekvenserne af afgørelsen bliver – hvis Polisario får medhold.
Franske bønder kan anlægge sag
”Hele sagen er et vendepunkt, for det er slået fast, at Marokko ingen ret har til naturressourcer fra Vestsahara – med mindre Polisario er enig i udnyttelsen, ” sagde Manuel Devers og tilføjede, at hvis Polisario vinder sagen, kan den bruges indenrigspolitisk i de enkelte lande.
”Så kan eksempelvis de franske landbrugsorganisationer anlægge sag om konkurrenceforvridning, hvis der fortsat importeres tomater fra Vestsahara,” forklarede Manuel Devers og nævnte, at besættelsen pludselig flyttede fra at være et spørgsmål om international lov til at være et spørgsmål om national lov.
Han nævnte også, at nogle firmaer – bl.a. det franske olieselskab Total – allerede har besluttet sig til at række sig ud af Vestsahara.
Han opfordrede til at holde øje med, hvordan ens egne politikere stemmer i EU, og eventuelt allierer sig med medlemmer af EU Parlamentet.
”Vi skal gøre, hvad vi kan for at gøre det til en dårlig og usikker forretning af investere i Vestsahara,” tilføjede Morten Nielsen fra Afrika Kontakt
Ingen job og ingen rettigheder
Marokkos brug af tortur, vilkårlige arrestationer og langvarige fængselsstraffe til politiske modstandere blev også drøftet på konferencen.
Marokko har ratificeret alle internationale erklæringer om menneskerettigheder. Alligevel er Marokko et af de lande, hvor borgerne har størst risiko for tortur, når de bliver tilbageholdt af politiet eller sikkerhedsstyrker.
”Og på trods af, at Marokko har tilsluttet sig menneskerettighederne, har landet stadig en ’hård hånd’ over for befolkningen,” sagde David McKean fra det amerikanske Robert F. Kennedy Center for Retfærdighed og Menneskerettigheder.
Han nævnte blandt andet, at saharawierne i Vestsahara ikke har ret til at forsamle sig, de bliver angrebet af politiet og fængslet, når de arrangerer fredelige demonstrationer for eksempel for at gøre opmærksom på, at der er for få job til sahrawier.
”De har begrænset adgang til arbejde og studier, og kun meget lidt ytringsfrihed,” sagde han.
Kennedy centret har siden 2008 lavet flere rapporter om menneskerettighedskrænkelser i den besatte del af Vestsahara.
Ulla Sandbæk ville også vide, hvad der forhindrede MINURSO i, at monitorere, om der sker menneskerettighedskrænkelser i området.
”De nordiske lande kunne foreslå det til Sikkerhedsrådet, men det har de aldrig gjort,” sagde han.
Emnet har været til diskussion gentagne gange, når MINURSOs mandat skal fornyes, og sidste år foreslog USA, at mandatet skulle udvides.
”Men forslaget, som var stillet af verdens mægtigste supermagt, blev trukket tilbage,” fortalte han.
Den almindelige antagelse er, at det var sikkerhedsrådsmedlemmet Frankrig, der pressede USA til at trække forslaget tilbage.
Kunne tage imod klager
Den kendte menneskerettighedsaktivist Aminatou Haidar fra saharawiorganisationen CODESA forklarede, at MINURSO ser, hvad der sker, men er forhindret i at gribe ind.
”Men de kunne dog i det mindste tage imod de klager, vi prøver at aflevere 
Aminatou Haider (t.h.)
Foto: Lena Thunberg
Aminatou Haidar har selv været fængslet flere gange. Som 20-årig blev hun sammen med en gruppe af andre unge kvinder fængslet og hendes familie vidste ikke, hvor hun var i fire år. Under fængselsopholdet blev hendes syn delvist ødelagt.
I 2011 blev hun nægtet indrejse til Vestsahara, efter hun havde været i USA for at modtage Kennedy Centrets Menneskerettighedspris. Hun nægtede at angive sin nationalitet som ’marokkansk’, da hun ville flyve tilbage til El Aiun, og blev nægtet ret til at vende hjem. Efter 22 dages sultestrejke i lufthavnen i Las Palmas og FNs generalsekretærs indgriben – bøjede de marokkanske myndigheder sig og lod hende vende tilbage.
Anna Abrahamson, formand for Ungdommens Nordiske Råd, håbede, at ungdommen kan være med til at sætte fokus på en af verdens mest oversete konflikter.
”Der er diskussion om Vestsahara i Nordisk råd, så måske vil de vedtage en resolution mod besættelsen,” sagde hun og udtrykte håb om, at de nordiske lande vil bede firmaer om at holde sig væk fra Vestsahara, så man på den måde kan presse Marokko.
”Derfor er en begivenheder som denne en god idé for at skabe opmærksomhed om sagen, ” sagde hun.
Marokkansk deltagelse
En gruppe marokkanere demonstrerede uden for Borups Højskole. I modsætning til resten af verden, mener de, at Vestsahara er marokkansk.
En af paneldeltagerne, professor i forfatningsret på universitetet i Santiago de Compostela, Carlos Ruiz Miguel, svarede, at rapporten er fra 2003, men at marokkanske lobbyister ved forskellige lejligheder bringer den på bane igen og igen.
”Og så skal det måske lige nævnes, at rapporten konkluderede, at der ikke var anledning til at kræve penge tilbage,” forklarede professoren.
