Klimaforhandlinger: Interstatsligt samarbejde om fremtidens klima-flygtninge

Forfatter billede

Der er fornyet håb for de mennesker, som risikerer at blive klima-flygtninge, når verdenshavene stiger og tørke og oversvømmelser for alvor sætter ind rundt omkring i verden.

På klimaforhandlingerne i København tages der for første gang – i klimaaftalens afsnit vedrørende ’tilpasning til klimaforandringerne’ – højde for behovet for at flytte klima-flygtninge fra ét land til et andet. Interstatsligt samarbejde skal imødekomme flygtningenes behov og med estimater på op til en milliard klima-flygtninge i 2050, kan det blive en stor og kompleks opgave.

Formanden for gruppen af ‘Mindst udviklede lande’ (LDCs) Bruno Sekoli udtaler, at ingen lande har modsat sig tiltaget om at tage ansvar for planlægning og flytning af fremtidige klima-flygtninge. Dermed har tiltaget gode muligheder for at blive godkendt senere i forhandlingerne.

Læs videre på: http://www.irinnews.org/Report.aspx?ReportId=87405