Aldrig i den ni år lange konflikt i Syrien har det set så sort ud for befolkningen i den nordvestlige Idlib-provins, som det gør i dag.
Siden 1. december er 900.000 drevet på flugt i det nordvestlige Syrien, heraf er omkring 80 procent kvinder og børn.
Disse mennesker har været fordrevet internt i flere omgange og er meget sårbare. Omstændighederne bliver kun forværret af årstiden, da temperaturen til tider når ned på minus syv grader i Idlib. FN estimerer, at der mangler mere end 336 millioner dollars, svarende til over 2,3 milliarder danske kroner, for at dække de nuværende behov for humanitær støtte.
Idlib-provinsen og den vestlige del af byen Aleppo, som nu er under angreb fra det syriske regime og Rusland, er på grund af gentagne interne fordrivelser meget tæt befolket. Mange er flygtet fra andre dele af Syrien hertil, og i øjeblikket er der 3,5 millioner civile bosat i Idlib-provinsen, et område som udgør cirka tre procent af Syrien. Det vil sige, at ifølge nuværende befolkningstal, er 20 procent af Syriens 17 millioner beboere klemt sammen på dette trængte område, skriver Middle East Institute.
Det betyder, at de internt fordrevne intet sted har at flygte hen, og at deres rejse mod Tyrkiets grænseområder blot vil placere dem i et område, som ikke har mere kapacitet. På grund af manglende husly har mange familier måtte søge tilflugt under oliventræer, som i flere tilfælde er blevet til uofficielle flygtningelejre.
Siden december har Rusland og det syriske regime bombet flere civile mål, især med fokus på hospitaler, ambulancer og skoler, hvilket har betydet endnu mindre infrastruktur og hjælp til befolkningen i Idlib. Specielt hospitaler og ambulancecentre bliver bombet for at tvinge de civile til at søge efter andre centre for hjælp, hvilket leder til flere dødsfald blandt de sårede, fortæller Al-Monitor. Siden april sidste år er 49 hospitaler og sundhedsfaciliteter blevet bombet i Idlib-provinsen, skriver Al-Monitor videre.
Familier flygter med alt hvad de har
Rusland og det syriske regimes indtog fra midten af december til nu har betydet, at ”familier har måtte flygte med alle deres ejendele, hvilket har skabt lange køer af fuldt pakkede biler så langt man øjet rækker,” fortæller Sonia Khush, forkvinde for Red Barnet Syrien.
Internationale organisationer har igennem deres syriske partnere hjulpet tusindvis af mennesker med at pakke deres hjem og flygte; et arbejde som er atypisk for nødhjælpsorganisationer, men som grundet krisens alvor har været nødvendigt.
Idlib brænder mens verden kigger på
Selvom konflikten i Syrien har fået meget fokus i vestlige medier og hos vestlige magthaverne i de seneste ni år, synes begge parter nu at have tabt interessen for Idlib-provinsen. Både internationale og nationale nødhjælpsorganisationer forsøger forgæves at skabe fokus på situationen, som er ved at udvikle sig til den værste humanitære katastrofe i nyere tid.
I et råb om hjælp i februar 2020 er otte nødhjælpsorganisationer gået sammen om en udtalelse om situationen i Idlib-provinsen. I udtalelsen fortæller ledelsen fra organisationerne, hvorfor situationen ikke kan ignoreres af det internationale samfund, og hvordan Ruslands bombardementer af hospitaler har ledt os ind i en ”tid med straffrihed”. Desuden appellerer organisationerne til både det internationale samfund om at vågne op, og Tyrkiet til at hjælpe med at give ly til de mange flygtninge.
På trods af manglende opbakning kæmper Syriske NGO’er videre
På trods af at der som nævnt mangler mere end 2,3 milliarder kroner i humanitær støtte, kæmper syriske nødhjælpsorganisationer en brav kamp for at hjælpe internt fordrevne, både undervejs på deres flugt og når de ankommer til deres destination.
En af de største syriske nødhjælpsorganisationer i Idlib-provinsen er Violet. I kølvandet på konflikten i Syrien gik en gruppe unge frivillige sammen for at give nødhjælp, hvorefter Violet Organization for Relief and Development blev grundlagt i 2011 og senere registreret i Tyrkiet i 2014. På nuværende tidspunkt har Violet 1000 ansatte og 700 unge frivillige som arbejder inde i Syrien.
Ahmad Al Zeer, der er landedirektør i Violet, fortæller:
”Situationen er den værste, vi har set i de sidste ni år. Med over en halv million (de seneste tal siger 900.000, red.) drevet på flugt under konstant bombardement og uden husly i den kolde vinter er folks lidelser ubeskrivelige store. Folk har mistet deres hjem, mange familiemedlemmer og deres levebrød. De har mistet alt. Violets største prioritet er at hjælpe med at evakuere folk samt at give dem husly, mad og kontanter, så de kan overleve nu og her. Desuden fokuserer vi meget på vores ambulancenetværk, hvis nødvendighed er større end nogensinde grundet de ødelagte sundhedsfaciliteter. Den helt store udfordring for Violet og andre syriske nødhjælpsorganisationer er at vores ansatte nu også er iblandt de internt fordrevne, hvor de må balancere at redde deres egne familie og hjælpe andre.”
Violet har kapaciteten til at reagere og hjælpe folk i nød, men ligesom andre syriske organisationer har organisationen brug for flere midler.
Idlibs dystre fremtid
Idlibs fremtid ser meget sort ud, og den manglende infrastruktur og kapacitet i områderne, hvor de internt fordrevne kan opholde sig, vil gøre situationen endnu værre i de kommende måneder.
Konflikten udvikler sig med stor hast i øjeblikket, da Rusland og det syriske regime overtager store områder hurtigere end før set, hvilket gøre situationen for millioner af udsatte mennesker mere usikker dag for dag.
Peter Fromberg er projekt- & frivilligkoordinator ved Danish Muslim Aid. Organisationen har siden konfliktens begyndelse været engageret med nødhjælpsprojekter i nordvest Syrien igennem dens lokale partner Violet.