2020 skulle have været et stort år for biodiversitet med flere vigtige internationale beslutninger og begivenheder. Det blev udskudt af krisen med Covid-19. Nu kan krigen i Ukraine også lægge en dæmper på bestræbelserne på at værne om natur og miljø.
Fødevarepriserne var i forvejen skyhøje, og Ruslands invasion af Ukraine har fået dem endnu højere op i de øvre luftlag. Rusland er verdens største eksportør af hvede, mens Ukraine – kendt som Europas brødkurv – er den femtestørste.
Læs også: Krig får fødevarepriser til at eksplodere – fattige lande rammes hårdest
I første omgang bliver især lande i Mellemøsten og Afrika ramt af de stigende priser og usikkerhed om leveringer af essentielle fødevarer. Det kan også få betydning for natur og skov, da mange lande vil søge at kompensere for de manglende leverancer andre steder. Dermed kan der blive skruet op for fødevareproduktionen, hvilket kan ske på bekostning af grønne arealer.
Krigen har allerede fået prisen på palmeolie, som er kendt for at blive produceret på bekostning af regnskov især i Indonesien og Malaysia, til at stige gevaldigt. Det skyldes, at store mængder solsikkeolie er strandet ved havne ved Sortehavet, hvilket har øget efterspørgslen efter et alternativ som palmeolie, skriver CNN.
Pres på EU’s planer for bæredygtig landbrug
EU-kommissionen har indtil videre foreslået at skrue op for vedvarende energi for at frigøre sig fra importen af russisk gas. Det kan til gengæld være, at de grønne målsætninger om bæredygtige fødevarer og biodiversitet bliver svækket.
Det gælder eksempelvis målsætningerne om at øge økologisk fødevareproduktion og skære ned på brugen af pesticider, som løfterne lyder i strategien for bæredygtig fødevareproduktion ved navn “Fra jord til bord”. Den strategi kan komme i fare på grund af presset på fødevarerne efter Ruslands invasion af nabolandet.
Den største europæiske sammenslutning af landmænd, Copa-Cogeca, har i en pressemeddelelse nævnt, at der er behov for et “paradigmeskifte” i kommissionens tilgang til landbrug.
“Copa-Cogega beder om at kunne dyrke alt tilgængeligt jord i 2022 for at kompensere for blokaden af produktionen fra Rusland og Ukraine. Alt må gøres for at forhindre forstyrrelser i værdikæderne, der uundgåeligt vil føre til mangel (på fødevarer, red.) i visse dele af verden. Dette er grundlæggende et spørgsmål om fødevaresuverænitet og demokratisk stabilitet,” lyder det i pressemeddelelsen fra onsdag, som kan findes her.
EU’s kommissær for landbrug har nævnt for medlemslandenes ministre, at målene i “Fra jord til bord”-strategien må gentænkes, hvis fødevaresikkerheden er i fare. Det har fået den grønne gruppe i EU-parlamentet, som danske SF indgår i, til at udtrykke bekymring. De ser en fare for, at de miljømæssige målsætninger i strategien for bæredygtig fødevareproduktion og biodiversitet bliver svækket. Derfor har gruppen bedt kommissionen om at holde den grønne kurs. Det samme har en lang række europæiske miljøorganisationer i et brev til EU-kommissionen.
“Vi beder jer om at håndtere den nuværende krise uden at underminere den miljømæssige og sociale fremgang, som I har forpligtet jer på i den europæiske ‘Green Deal’,” skriver organisationerne, som blandt andet tæller Birdlife, Via Campesina og Friends of the Earth.
Nye mål for biodiversitet
Der er dermed fare for, at kampen for at bekæmpe tabet af biodiversitet på kloden bliver udvandet af en fødevarekrise. Flere rapporter og eksperter peger på, at landbrug er en af de væsentligste årsager til tabet af natur, som foregår i et stadig hurtigere tempo i hele verden.
I næste uge skal forhandlere fra hele verden mødes for at tale om en ny strategi for biodiversitet, der skal vedtages senere på året ved et FN-konference i Kina. De nye mål skal erstatte de naturmål, der udløb i 2020 uden at blive indfriet, men konferencen er blevet udskudt flere gange. Lige nu er det planen, at den bliver holdt i maj.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
En lang række lande, herunder EU og Danmark, har opfordret til et mål om at lade 30 procent af klodens land- og havarealer være fredede. EU’s planer for biodiversitet og bæredygtig fødevareproduktion skal medvirke til dette.
USA er dog meget skeptisk overfor EU’s planer om at øge økologien og reducere brugen af pesticider. Amerikanerne argumenterer for, at der i stedet skal være fokus på effektivitet på den tilgængelige landbrugsjord, og har oprettet en koalition af lande, der vil den vej, i en slet skjult reaktion mod EU’s projekt.
Læs også: USA’s nye koalition vil bekæmpe EU’s plan for et grønnere landbrug
Hvor meget krigen i Ukraine kommer til at påvirke fødevaresikkerheden, afhænger i høj grad af, hvor længe den fortsætter, påpeger den grønne, franske tænketank IDDRI. Problemet lige nu er ikke så meget mangel på afgrøder, men snarere, at de ikke kan sendes afsted med skibene ved havne i Sortehavet. Det ser værre ud, hvis årets høst bliver ødelagt.
Normalt begynder sæsonen i Ukraine for majs og solsikker i midten af april og for hvede omkring juli. Årets høst afhænger dermed af, hvor langvarig og omfattende krigen bliver.
IDDRI mener, at EU kan bidrage med at støtte de lande, hvor priserne rammer hårdest. Dernæst vil en reduktion af kød på de europæiske menuer lette presset på priserne, da en stor del af EU’s import af afgrøder fra andre dele af verden går til foder til husdyr.
