Lave oliepriser kan betyde kollapsede stater og ny flygtningebølge

oil-106913_960_720
Thomas Jazrawi

1. februar 2016

Det store dyk i priserne på den klimaskadelige ressource kan være en alvorlig trussel for oliebaserede virksomheder –  ja hele nationer med olieafhængige økonomier risikerer at komme i store problemer.

Det vil betyde en ny stor bølge af flygtninge, lyder advarslen fra Michael Meyer.

Og det er ikke en hr. hvem som helst. Han er tidligere kommunikationsrådgiver for FN’s generalsekretær Ban Ki-moon. Nu er han dekan på Aga Khan University i Nairobi.

Meyer nævner flere olieafhængige lande i Afrika, der er i farezonen, i et debatindlæg på Project Syndicate.

”Europa kæmper allerede med at modtage flygtninge fra Mellemøsten og Afghanistan. Nigeria, Egypten, Angola og Kenya er blandt Afrikas mest befolkede lande. Forstil dig, hvad der ville ske, hvis de bryder sammen og deres vrede, berøvede og forarmede beboere alle begyndte at bevæge sig mod nord”, lyder det i kronikken.

Markant dyk i oliepriser

I 2008 lå prisniveauet på en tønde olie på over 130 dollar. Med finanskrisen kom der et markant dyk, men prisen blev stabiliseret relativt hurtigt. I 2011 var prisen igen over de 100 dollar.

Siden 2014 har det nærmest stort set kun gået nedad. 60% er prisen faldet siden 2014, skriver New York Times. Prisen for en tønde er nu på omkring 34 dollar.

Atomaftalen med Iran, der ophæver en stor del af de økonomiske sanktioner mod landet, betyder, at det persiske land med stor sikkerhed vil øge udbuddet af olie yderligere i 2016.

Verdensbanken forventer, at prisen vil blive på det samme lave niveau resten af 2016. Det skriver Børsen onsdag.

Det har store konsekvenser for nationer, der får en stor del af indtægterne fra salg af olie.

Det gælder eksempelvis i Venezuela, der har en statsgæld på 900 milliarder kroner, og er truet af statsbankerot og social uro, skriver Information

Rafael Correa, Ecuadors præsident, har udtalt, at han har kæmpet for at få medlemslandene i OPEC til at sænke produktionen, så priserne kan stige, men det har været uden held.

”Med en lille reduktion af produktionen kan priserne stige meget. Hvorfor gør de det ikke? Jeg er træt af at insistere”, har Correa sagt i forrige uge ifølge Reuters.

Afrikas største økonomi i problemer     

Meyer peger i debatindlægget på erfaringerne fra sidste gang, der var et lignende markant fald i priserne på olie. Det var i 80’erne, og han mener, at Sovjetunionens sammenbrud hænger sammen med prisfaldet dengang.

Det seneste dyk i priserne truer flere afrikanske lande, både nordafrikanske nationer som Egypten og Libyen samt stater syd for Sahara.

”Nigeria, dets (Sub-Saharas, red.) største økonomi, kan blive sendt i knæ. Olieproduktionen stagnerer og arbejdsløsheden forventes på himmelflugt”, skriver han.  

Det sker efter det folkerige afrikanske land i marts sidste år valgte Muhammadu Buhari som ny præsident. Nigeria har ellers fået ros for den positive udvikling for demokrati og frihed i landet af den amerikanske tænketank Freedom House.

Det skete i den årlige undersøgelse af frihedens tilstand i verdens nationer, hvor instituttet lagde vægt på den fredelige overdragelse af magt efter oppositionen for første gang har vundet et demokratisk valg.

Buhari har lovet at bekæmpe korruption og udvide offentlige velfærd til de fattige, men det kan blive umuligt med de faldende indtægter fra olie, som økonomien er stærkt afhængig af, mener Meyer.

Se Freedom House’s undersøgelse her: https://freedomhouse.org/report/freedom-world/freedom-world-2016

Angolas regering slår ned på modstandere

Angola, hvor over 70% af indtægterne kommer fra olie, blev ligeledes fremhævet i Freedom Houses vurdering, men her var tendensen negativ. De borgerlige rettigheder blev udvandet, fordi regeringen slog hårdere ned på modstandere som følge af den nedgang i økonomien, som landet oplever.

”Den økonomisk trængte regering skærer ned på de subsidier, som en stor del af angolanere er afhængige af, hvilket skaber vrede i befolkningen og en følelse af, at det store olie-boom kun har gjort eliten rigere og efterladt alle andre værre end før”, skriver Meyer.

Den tidligere FN-rådgiver nævner også Kenya og Uganda i Afrika syd for Sahara samt Egypten og Libyen i Nordafrika, som lande, der trues af de faldende priser.

Konsekvensen kan blive optøjer og social uro, der i sidste ende kan true stabiliteten i staterne og få dem til at bryde sammen med en efterfølgende bølge af flygtninge, som søger muligheder andre steder.

I december blev verdens nationerne enige om en klimaaftale, der skal bevæge verden væk fra fossile brændsler, herunder olie. Det vil betyde, at stater med olieafhængige økonomier skal finde andre indtægtskilder.

Det kan blive en vanskelig opgave for mange af dem.