Mæslingeepidemi i Cameroun

Laurits Holdt

I de seneste seks uger har sygdommen mæslinger bredt sig i det nordlige Cameroun. Ifølge Røde Kors er der tale om en epidemi.

Per 17. november er der 858 tilfælde registreret.

Det er specielt Mokolo-distriktet nær grænserne til Tchad og Nigeria, hvor sygdommen har fået fat. Her er der registrere 587 tilfælde i en befolkning på knap 212.000.

At epidemien foregår tæt ved grænserne gør, at der er risiko for, at den spreder sig til de andre lande, hvilket vil komplicerer situationen yderligere.

Epidemien foregår hovedsageligt i områder, der er under en eller anden form for kontrol af Boko Haram – den væbnede islamistiske gruppe med udgangspunkt i det nordlige Nigeria.

Det nordlige Cameroun er i forvejen svært tilgængeligt og med Boko Harams indtog er det blevet endnu mere svært for sundhedspersonale at nå ud med planlagte vaccinationskampagner.

Læs mere om Internationalt Røde Kors og Camerouns Røde Kors- indsats mod epidemien (PDF, 9 sider).