Malawi går glip af millioner på grund af selskab jonglering med pengene

Laurits Holdt

Det australske mineselskab Paladin har gennem flere år bedrevet såkaldt aggressiv skatteplanlægning i Malawi. Rapporten ’An Extractive Affair’ som blev offentliggjort onsdag af ActionAid/Mellemfolkeligt Samvirke viser, at firmaets brug af skatteaftaler og lovlige skattely-finter over seks år har kostet et af verdens fattigste lande omtrent 286 millioner kroner (43 mio amarikanske dollars) i tabte skatteindtægter.

Afsløringen af Paladins skatteplanlægning er endnu et eksempel på, hvordan et sammensurium af nationale og internationale skatteregler gør det muligt for multinationale selskaber at minimere deres skattebidrag i fattige udviklingslande fremfor for at bidrage mere positivt til landenes udvikling, skriver Mellemfolkeligt Samvirke (MS) på sin hjemmeside.

I dette tilfælde handler det om det australsk mineselskab, som driver uranminen Kayelekera i Malawi.

Landedirektør for ActionAid Malawi Martha Khonje siger:

”Malawi har et meget højt niveau af hiv/aids-smitte. Vores sundhedsvæsen er nedslidt og der er kun tre sygeplejersker til 10.000 mennesker. Tanken om, at en virksomhed ikke har behøvet at betale millioner af dollars i skat i vores land er grotesk.”

I følge tal fra Verdensbanken er hver tiende indbygger smittet med hiv/aids og den forventede levealder er på 55 år. Hvis den australske minegigant Paladin havde afholdt sig fra at bedrive aggressiv skatteplanlægning kunne Malawi have haft omkring 286 millioner kroner mere til at investere i sundhed og uddannelse.

Af rapporten fremgår hvilke vigtige investeringer et øget skatteindtægt ifølge ActionAid kunne betalt for:

  • 431.000 HIV/AIDS behandlinger eller
  • 17.000 lønninger til sygeplejesker eller
  • 8.500 lønninger til læger eller
  • 39.000 lønninger til lærer

Rapporten ’An Extractive Affair’ er udgivet af Mellemfolkeligt Samvirkes internationale netværk ActionAid.

Paladins skatteplanlægning for minen i Malawi

Skatterabat: I al hemmelighed forhandlede selskabet en særlig skatterabat igennem hos myndighederne i Malawi. Royaltyraten, som er det beløb, der betales for at eksportere naturressourcer ud af landet, blev nedsat fra 5 procent til 1.5 procent af salget de første tre år, og derefter 3 procent. Skatterabatten har kostet Malawi 104 millioner kroner ($15.635 mio.).

Tomt selskab i Holland: Paladin oprettede et datterselskab i Holland, som er kendt for at have skattelytræk i deres lovgivning – som f.eks. at tillade firmaer uden ansatte og aktiviteter. Ved at etablere sig i Holland kunne Paladin benytte sig af en særlig skatteaftale, der frem til 2015 eksisterede mellem Holland og Malawi. Selskabet i Holland havde ingen ansatte, men modtog alligevel store beløb for rentebetalinger og administrationsgebyrer for afdrag på en stor intern gæld til moderselskabet. Dermed omgik Paladin at betale den normale kildeskat på 15 procent i Malawi, som normalt betales på rentebetalinger og administrationsgebyrer fra Malawi til et andet land. Den snedige, men desværre lovlige, traktatshopping og brug skattely-finter har kostet Malawi mere en 182 mio.kr (27.5 mio. $) på seks år.
ActionAids anbefalinger

ActionAid mener, at den type skatteplanlægning, som Paladin praktiserer, skal stoppes og peger i rapporten på flere mulige tiltag.

Herunder et par af budene på, hvad der skal til, for at sikre flere livsvigtige skatteindtægter til udviklingslande som Malawi.

Malawis egne politikere og myndigheder kan selv gøre meget ved at arbejde for større gennemsigtighed i forhandlingerne af både skatteaftaler og skatterabatter og for at aftalerne evalueres løbende.

De rige lande har et særligt stort ansvar, især når det gælder skatteaftaler, som kan være med til at underminere udviklingslandes skattegrundlag. Det arbejde, der er i gang på verdensplan for at lukke huller i det internationale skattesystem, foregår primært foregår via de rige landes samarbejdsorganisation OECD. Der er brug for flere tiltag, der også inkluderer udviklingslandene og deres interesser. Derfor anbefaler ActionAid etableringen af et mellemstatsligt organ for skat i FN-regi.

Paladin selv bør offentliggøre sine regnskaber land for land og lægge ud med Malawi, Mauritius, Schweiz og de Britiske Jomfruøer. Firmaet bør sørge for, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor deres overskud føres hen og hvor den økonomiske værdi skabes. Paladin bør også afstå fra at søge at opnå særrabatter, når selskabet forhandler om at etablere sig i et udviklingsland. Firmaet bør revurdere sine betalinger af renteudgifter til moderselskabet i Australien via firmaet i Holland.

Download rapporten An Extractive Affair (PDF, 16 sider)