Omkring 400 asylansøgere har barrikaderet sig inde uden adgang til mad, vand og medicin i det nu lukkede australske detentionscenter i Papua Ny Guinea. Detentionscentret lukkede for to uger siden (d. 31. oktober).
Internationale organisationer, nødhjælpsarbejdere og menneskerettighedsgrupper advarer om, at situationen er ved at udvikle sig til en humanitær krise.
Den australske regering besluttede, at de 600 asylansøgerne i detentionscenteret skulle overføres til et nærliggende transitcenter, hvoraf omkring 400 nægtede.
Det nye transitcenter er blevet vurderet uegnet af asylansøgerne selv og af humanitære eksperter, blandt andet på grund manglende plads og et lavere sikkerhedsniveau.
Asylansøgerne har begrundet deres barrikadering med en frygt for angreb og overfald fra de lokale indbyggere på øen, og at de ikke vil sendes til et nyt fængsel.
Behrouz Boochani, en iransk-kurdisk asylansøger, der har været tilbageholdt i centeret siden 2013 udtalte:
”We have shown peaceful resistance to send a message that we are not going to leave this prison camp for another prison camp and we don’t want to live in P.N.G. where we are not safe. (…) Australia exiled us by force to this country and has kept us in this prison camp for nearly five years even though we have committed no crime. It has then abandoned us and it’s obligated under international law to offer safe asylum”
Størstedelen af asylansøgerne i centeret er fra Mellemøsten og Sydøstasien, mænd og flere i centeret har været tilbageholdt i flere år.
Lyt også: Al Jazeera’s Inside story: How can the crisis on Manus Island be resolved?
Myndighederne i P.N.G. har udsendt et varsel fredag den 10. november der bl.a. skriver: ” force may be used to relocate those who refuse to move voluntarily”. Der er dog ikke rapporteret om sammenstød mellem myndighederne og asylansøgerne til dato.
Praksissen blev etableret i 2001, og var oprindelig tiltænkt som et ”screening”-center, hvor det blev fastslået om personer skulle tildeles flygtningestatus. Sidenhen er centrene dog blevet politiske symboler, tiltænkt til at afskræmme andre fra søfartsvejen til Australien.
Fra 2013 er det blevet en del af den australske lovgivning på immigrationsområdet at asylansøgere ankommet med båd ikke må få opholdstilladelse i Australien – også selvom de bliver tildelt flygtningestatus.
Denne politik har være under kritik fra bl.a. FN og flere internationale menneskerettighedsorganisationer. Det blev besluttet at detentionscenteret skulle lukkes efter en højesteretsafgørelse i P.N.G., og et læk af over 2.000 dokumenter der bl.a. afdækkede alvorlige voldssager, seksuelle overgreb og selvskade i centeret.
Læs også: Australien vil lukke kontroversielt flygtningecenter
(18.08.2016)
New Zealands premierminister er gået ind i sagen, og har tilbudt at huse 150 asylansøgere fra Nauru og P.N.G. i New Zealand. Den australske premierminister, Malcolm Turnbull, har dog sagt nej til forslaget, men ikke afvist at acceptere det på et senere stadie.