Norden kræver en permanent plads til Afrika i sikkerhedrådet

Laurits Holdt

BRUXELLES, 24. februar, 2016 (UNRIC): De nordiske lande kræver en permanent plads til Afrika i FN’s sikkerhedsråd. I dag er det kun sejrsmagterne fra Anden Verdenskrig, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien og Rusland (der arvede pladsen fra Sovjetunionen), der har en fast plads i rådet.

På vegne af de fem nordiske lande, fortalte den svenske FN-ambassadør, Olof Skoog, at de mellemstatslige forhandlinger omhandlende sikkerhedsrådets reform, mangler en diskussion af en udvidelse og dette kan true rådets legitimitet på lang sigt.

"Vores mål er, at gøre Sikkerhedsrådet mere repræsentativ, mere gennemsigtig, mere effektiv og mere ansvarlig end tilfældet er i dag," sagde den FN-ambassadøren.

Olof Skoog sagde, at rådet har brug for en bedre refleksion af realiteterne i den moderne verden, dette inkludere en passende repræsentation af Afrika, Latinamerika og Asien.

"De nordiske lande støtter afrikanske krav om permanente og ikke-permanente pladser, i et udvidet råd. Vi mener også at andre regioner, under hensyntagen til princippet om ligelig geografisk fordeling, skal være ordentligt repræsenteret, også på permanent basis. Endelig bør alle lande, uanset størrelse, fortsat have mulighed for at være medlem af rådet og give deres bidrag til fred og sikkerhed."