ANMELDELSE
Af Klaus Winkel
cand.polit., fhv. diplomat, debattør m.m.
Med den håbefulde titel ”Afrikas vej – fra bistand til velstand?” har en gruppe forfattere med Sven Riskær i spidsen skrevet en bog, som opfordrer til danske investeringer i Afrika.
Man bemærker dog spørgsmålstegnet – der lægges ikke skjul på, at det ikke er så let endda.
Forfatterne er, foruden Riskær, Poul Schultz, Jørgen Dan Jensen og Mathias Gredal Nørvig, og tilsammen besidder de stor viden om emnet.
Ikke mindst Sven Riskær og Jørgen Dan Jensen, hvis samlede tid i ledelsen af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) udgør hele 54 år, har indgående førstehåndkendskab til muligheder og faldgruber på det svære afrikanske investeringsmarked.
Det er godt, at de har taget sig tid til at sammenfatte deres erfaringer.
Efter en udmærket introduktion bringer bogen to kapitler om Afrikas ældre og nyere historie. Her er ikke så meget at hente for Afrika-kendere, og det kniber noget med præcisionen.
Men bogen henvender sig ikke i første række til Afrika-kendere, snarere til erhvervsfolk, som måske ellers ikke læser så meget om Afrika.
Unik for danske investorer
Det, som gør bogen værdifuld – og faktisk unik -, er dens kapitler om de muligheder og vanskeligheder, som Afrika, ikke mindst syd for Sahara, frembyder for danske investorer.
Afrika har hårdt brug for private, udenlandske investeringer, og man må håbe, at danske virksomheder følger bogens opfordring til at være mere aktive til glæde for afrikanerne – og for de danske virksomheder.
For Afrikas økonomier er i vækst, en købekraftig middelklasse er ved at udvikle sig, og det gælder om at komme på plads mens tid er.
Men man skal se og spørge sig godt for, hvis man ikke skal drukne i problemer: ”Specielt i Afrika rækker fantasien simpelthen ikke langt nok for den uerfarne”.
Det gælder håndteringen af bureaukratiet, erhvervelse af grund, fast ejendom og udstyr, ansættelse og indkøring af lokalt personale, ramme-betingelser som transport, strømforsyning, retsvæsen og meget andet.
Alt dette gør, at dét at etablere og drive en virksomhed i Afrika stiller helt ekstraordinære krav til den danske virksomheds ledelseskompetance og -kapacitet.
”Betydningen af at have en kompetent dansk direktør i projektets indledende faser kan ikke overvurderes …”. Især mindre danske virksomheder skal alvorligt overveje, om de kan afse den type medarbejdere til opgaven.
Belønnet for vovemod
Trods alle udfordringer er en række danske virksomheder blevet belønnet for deres vovemod. I de fleste tilfælde med god støtte fra IFU. Vi hører om mange succeser som Bonde Nielsens Dansk Chrysanthemum Kultur i Kenya og Fan Milk i Vestafrika, men der er også enkelte nyttige lærestykker om fiaskoer.
Forfatternes forhold til udviklingsbistanden forekommer ikke ganske afklaret. Der er hårde udfald mod den tidligere danske bistands ”… tilskyndelse til en romantisk form for afrikansk socialisme snarere end til dynamisk privatsektorvækst …”.
En nøjere undersøgelse ville have vist, at denne romantik helt overvejende handlede om at opbygge social og fysisk infrastruktur, som andre steder i bogen fremhæves som afgørende forudsætninger for enhver form for økonomisk udvikling. Og støtte til landbrugsudvikling, hvis betydning bogen finder næppe kan overvurderes, uden at den i øvrigt beskæftiger sig med emnet.
Forfatterne går ind for, at bistand fra alle lande kommer op på de lovede 0,7 procent af BNI, men de mener, at den i langt højere grad bør ydes multilateralt.
Det gælder derimod ikke støtte til investeringer, som den IFU står for, og som man med lige så god – eller rettere dårlig – grund kunne forestille sig multilateraliseret, f.eks. gennem Verdensbankens International Finance Corporation.
Her argumenteres tvært om for at bevare den store erfaring, der er akkumuleret i IFU. Det samme kan jo faktisk siges om Danida.
VK tappede løs fra IFU
IFU’s finansielle midler er blevet drænet af den tidligere regering, og lidet overraskende – men med god grund efter min mening – får denne beslutning læst og påskrevet i bogen.
Det har været en helt absurd politik i betragtning af, hvor godt IFU har gjort det, og hvor vigtig IFU fortsat kan være for den vækst i de danske investeringer i Afrika, som ud fra så mange betragtninger er ønskelig.
Som sagt, bogen rummer unikt materiale, og den bør – trods skønheds-pletter – læses for den indsigt, den giver i en meget vigtig side af vore relationer til Afrika.
————
“Afrikas vej fra bistand til velstand?”
Forfattere: Jørgen Dan Jensen, Mathias Gredal Nørvig, Sven Riskær og Poul Schultz
DJØF Forlag
184 sider Hæftet
1. udgave 2011
Pris: 250 kr. inkl. moms
Medlemspris (DJØF): 200 kr. inkl. moms
ISBN 978-87-629-0394-4
——————
Indholdsoversigt:
Forord
Kapitel 1. Introduktion til Afrikas vej
Kapitel 2. Afrika – historien om en omvej
Kapitel 3. Afrikas fire tabte årtier og tunge problemer
Kapitel 4. Afrika – erfaringer fra danske investeringer
Kapitel 5. Et nyt Afrika på vej
Kapitel 6. Afrikas nye agenda – investeringer og bistand
Kapitel 7. Forslag til en ny Afrika-agenda
Figuroversigt
Forkortelsesliste
Yderligere litteratur for den interesserede læser
