Nye udgivelser fra Center for Afrikastudier

Laurits Holdt

I anledning af at Center for Afrikastudier under Københavns Universitet fejrer sit 25 års jubilæum relanceres serien af akademiske arbejdspapirer.

Serien er tidligere udgivet af CAS under betegnelserne Working Papers og Occasional Papers, men bliver nu i et nyt layout publiceret som CAS Africa Papers.

Historikeren Hans Erik Stolten er tilknyttet CAS bl.a. for at redigere de nye Afrika papers.

CAS Africa Papers skal bidrage til forståelse af Afrika-relevante problemstillinger spændende over et bredt spektrum af emneområder.

Bag udgivelses-strategien ligger et ønske om at give såvel nye forskerspirer som veletablerede forskere mulighed for at få publiceret deres resultater. Både dansk- og engelsk-sprogede papers vil blive produceret i et relativt beskedent format.

Det første paper med titlen, “Reconciliation as a Paradigm in Uganda’s Post-conflict Reconstruction”, er skrevet af Stig Marker Hansen og omhandler konfliktløsningsmodeller i Uganda. Det er samtidig en opfølgning på Stig Marker Hansens tidligere Occasional Paper fra 2007 om peace-building i Uganda.

Det andet af de nye Afrika-papers, “Har klimaet ændret sig? En analyse af udviklingen i den internationale miljødebat med særligt fokus på Afrika”, afkoder højaktuelt udviklingstendenserne i den internationale miljødebat, som diskuteres og perspektiveres med særligt fokus på Afrika. Dette paper er forfattet af CAS’ centerleder, Stig Jensen.

De nye Afrika-papers kan i lighed med tidligere CAS-publikationer downloades fra http://www.teol.ku.dk/cas/research/publications

I 2010 kan der forventes en række nye CAS Africa Papers, hvoraf flere vil blive relateret til CAS 25 års jubilæum.

Yderligere oplysninger hos Hans Erik Stolten, e-mail [email protected]