Oppositionen straffer Søren Pind for VKOs sparekniv: Nu nej til Pinds plan

Forfatter billede

Når Folketinget fredag debatterer regeringens nye strategi for Danmarks u-landsbistand, er det slut med de traditionelt brede politiske forlig om dansk udviklings-politik, skriver Berlingske Tidende.

Berlingske erfarer, at regeringen ikke har kunnet forhandle sig til rette med oppositionen, som derfor stemmer nej til udviklingsminister Søren Pinds (V) nye strategi for dansk u-landsvirke.

– Vi kan ikke støtte en strategi, der er baseret på besparelser og et markant løftebrud. Så sent som i februar garanterede regeringen, at der ikke skulle skæres i bistanden, siger Socialdemokraternes udenrigs-ordfører, Jeppe Kofod, med henvisning til, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nu vil afsætte 2,3 milliarder færre kroner til u-landene over de næste 3 år.

– Regeringen har ganske enkelt opsagt et bredt samarbejde om u-lands-bistanden, siger SFs ordfører, Steen Gade. – Nu hviler dansk udviklings-politik på Dansk Folkepartis nåde, konstaterer de Radikales ordfører, Jørgen Poulsen.

Jeppe Kofod anfører, at den nye borgerlige regering i London eksplicit har undladt at skæ-re i udviklings-hjælpen i sin store sparepakke på 6 milliarder pund.