Paul Mollerup fylder 50

Paul Mollerup


Foto: Danske advokater
Forfatter billede

Fødselaren er søn af legendariske Viggo Mollerup, der døde for ti år siden – se mere på http://u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/noedhjaelpens-pioner-er-doed

Se også Jørgen Harboes blog her på Globalnyt i foråret 2014 på
http://u-landsnyt.dk/blog/7/en-ny-ra-i-n-dhj-lpen

Paul Mollerup, som er admin. direktør i Danske Advokater, overtog hvervet som bestyrelsesformand i den store humanitære hjælpeorganisation efter journalist Kirsten Lund Larsen, der havde beklædt posten i næsten ni år.

“Unge” Mollerup er et aktivt foreningsmenneske med mange år som KFUM Spejderleder bag sig og med engagement i international skoleudveksling gennem United World Colleges. Han kom ind i Folkekirkens Nødhjælps bestyrelse i 2006 og var forsamlingens næstformand (siden 2008), da han trådte et skridt højere op i organisationen i 2014.

Se omtalen ved hans formands-tiltræden i Nørregade på
https://www.noedhjaelp.dk/artikler/ny-formand-med-folkekirkens-noedhjaelp-taet-under-huden

Paul Mollerup blev efter sin eksamen som cand.polit. i 1993 fuldmægtig i finansministeriet, inden han i 1995 blev hentet til statsministeriet som ministersekretær for Poul Nyrup Rasmussen (S).

I 1997 gik det retur til finansministeriet og han skiftede senere til det private erhvervsliv som afdelingschef i VKR Holding i 2001.

Allerede et år senere gik vejen til fdb som admin. direktør, og han bakkede op om samarbejder mellem koncernen og velgørende organisationer som Nødhjælpen.

I 2007 blev han admin. direktør for Håndværksrådet og sad i den egenskab som medlem af Danidas Styrelse 2008-09, før skiftet til Danske Advokater.

Om Paul Mollerup

Født den 13. juni 1966.

Admin. direktør i Danske Advokater siden september 2009

Admin. direktør, Håndværksrådet, 2007-09

Admin. direktør, FDB, 2002-07

Afdelingschef VKR Holding, 2001-2002

Kontorchef, kulturministeriet, 1997-2001

Ministersekretær, statsministeriet, 1995-97

Fuldmægtig, finansministeriet, 1993-95 Cand.polit. 1993

Opvokset i Sorgenfri og Vedbæk. Har sin studentereksamen fra Pearson College i Canada og har læst økonomi på McGill University i Canada.

Bor i Virum i det nordlige København med hustruen Birgitte Mollerup, der er HR konsulent på Bispejerg Hospital.

Parret har tre børn – Jakob, Ida og Mads. Fritiden bruges med familie og venner, men der bliver også tid til motionsløb og mountainbike, lige som skiferien er obligatorisk.

(Kilder: Danske Advokater og FKN)