Positiv norsk granskning af global korruptions-vagthund (TI)

Forfatter billede

Norad – det norske Danida – har for nylig foretaget en evaluering af Transparency International (TI), der optræder som global vagthund mod korruption og al dens dårligdom.

Fokus for evalueringen er det arbejde, som Transparency Internationals sekretariat udfører fra hovedsædet i Berlin og dets forhold og relationer til organisationens ca. 90 nationale afdelinger (national chapters) rundt om i verden, herunder i Danmark.

Det skriver Norad på sit website torsdag.

Evalueringen gav en meget positiv vurdering af TIs mangesidede virke, men konkluderer at samarbejdet mellem sekretariatet og de nationale afdelinger må styrkes.

Evalueringen anbefaler, at både sekretariatet i Berlin og mange af de nationale afdelinger bør få øget støtte af bistandsgivere.

Med på evalueringsholdet fra “Channel Research” er danskeren Anne-Lise Klausen, der er aktiv i Nordic Consulting Group (NCG), men p.t. bosat i Nairobi som hustru til “vor mand” i Kenya, ambassadør Geert Aagaard Andersen.

Man kan se hele evaluerings-rapporten, inklusive executive summary, på
http://www.norad.no/en/Tools+and+publications/Publications/Publication+page?key=268570

Se også www.transparency.dk