Protest imod internetrestriktioner giver 15 dages fængsel i Myanmar

gettyimages-686213138
I Yangon har der hele tiden været internet, mens beboere i Rakhine og Chin staterne har været offline i over et år.
Foto: Thierry Falise/LightRocket via Getty Images
Forfatter billede

9. september 2020

Hammeren falder, hvis du sætter spørgsmålstegn ved regeringens internetrestriktioner i Myanmar. 

Det kan den myanmarske poet og menneskerettighedsaktivist Maung Saungkha konstatere, efter han i sidste uge blev dømt til et valg mellem at sidde i fængsel i 15 dage eller betale en bøde på omkring 140 kroner, skriver organisationen Fortify Rights.

Saungkha blev kendt skyldig for at have sat et banner op på en overgangsbro i byen Yangon med teksten: ”Er internettet blevet lukket ned for at skjule krigsforbrydelser og drab på folk?”

Tanken om at tilbringe de næste 15 dage i et myanmarsk fængsel har tilsyneladende ikke fristet Saungkha, som i stedet accepterede bøden. Selvom dommen virker relativ mild, sammenlignet med andre straffe som den myanmarske regering kan finde på at give uønskede menneskerettighedsaktivister, er menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ikke begejstrede.

”Selvom den her dom er en lettelse, er faktum, at [Saungka] aldrig nogensinde skulle have været sigtet til at begynde med,” siger Ming Yu Hah, som er direktør for Amnesty Internationals Øst og Sydøstasien-afdeling.

Lukkede internettet i kamp mod terror
Allerede tilbage i juni 2019 implementerede Myanmar internetrestriktioner i ni byer i Rakhine og Chin staterne på baggrund af en optrappet konflikt mellem hæren of den lokale milits Arakan Army (AA) som et forsøg på at sabotere deres aktiviteter. 

Arakan Army er en revolutionær milits, der har proklameret Myanmars hær som sin hovedfjende nummer et. Kampen mellem de to parter er eskaleret siden 2018. Myanmar stempler officielt AA som en terrorgruppe og forsøger derfor at holde militsen under kontrol – blandt andet ved at afbryde områdets internetforbindese.

Læs også: ‘FN bekymret over humanitær situation i delstaten Rakhine i Myanmar’

Organisationen Access Now skriver, at den nuværende nedlukning, som altså har varet i omkring 15 måneder, er en af de længste internetnedlukninger i verden, og flere menneskerettighedsorganisationer har påpeget, at det kan få negativ effekt på basale rettigheder for de civile i staterne.

I et åbent brev til FN’s menneskerettighedsråd forsøgte Myanmars udenrigsministerium tilbage i juni at retfærdiggøre nedlukningen på baggrund af AA’s teknologiske våbenarsenal:

”Internetservicen blev suspenderet for at forhindre AA i at opildne til had mellem forskellige etniske grupper online og i at gennemføre deres terrorangreb såsom detonering af IED’er (improviserede sprængladninger, red.) og fjernstyrede landminer. Men der er fortsat mobilsignal til opkald og sms’er.”

Siden 1. august i år har myndighederne åbnet for 2G-netværk i de berørte områder, men hastigheden er langsom. Det er blandt andet ikke muligt at bruge videoopkald, sende e-mails eller få adgang til hjemmesider, der indeholder fotos og video.

Mangel på Covid-19 informationer
Selvom internetafkoblingen var tænkt som et led i at nedkæmpe AA i Rakhine, har den manglende adgang haft en alvorlig sideeffekt for befolkningen.

Journalister har nemlig haft særdeles svært ved at holde befolkningen informeret – dels om konflikten i området, og dels om coronapandemien. Ifølge flere humanitære organisationer har mange landsbybeboere været uvidende om Covid-19 udbruddet. Det har fået Humans Rigths Watch (HRW) til at rette kritik mod Myanmars regering. 

”Med en væbnet konflikt mellem Myanmars militær og Arakan Army midt under en pandemi er det ekstremt vigtigt, at de civile har adgang til information, så de kan passe på sig selv,” siger Linda Lakhdhir, juridisk Asienrådgiver hos HRW. 

Senest har AA anklaget Myanmars militær for at udnytte Covid-19 situationen til at opruste sine styrker i Rakhine. Regeringen har nemlig indført rejseforbud i området, som blandt andet betyder, at syge civile har svært ved at nå hospitaler og klinikker.

”Vi kan acceptere det [rejseforbuddet, red.], hvis det er på grund af pandemien, men Myanmars hær har rykket et stort antal tropper med fly og flådeskibe,” siger general Tun Myat Naing fra AA ifølge Radio Free Asia.

I et modsvar siger militærets talsmand til Radio Free Asia, at militæret ikke har nogen grund til at udnytte situationen:

”Vi er bare ved at udføre antiterroroperationer i Rakhine. Vi bruger de styrker, som vi finder nødvendige,” siger han og tilføjer, at de ikke har tilført tropper i området.

Myanmar har indtil videre noteret 1.111 tilfælde af Covid-19 og registreret seks døde. Rakhine staten har det højeste infektionstal med næsten 500 bekræftede tilfælde.