Rapport: EU’s udviklingsbistand er faldende

echo_burundi_aid
EU bruger for lille en del af den samlede bistand på de allerfattigste lande. Hvis den samlede bistand fortsætter som nu, vil EU-landene ikke nå 2030-målet om 0,7 procent af BNI før 2057, konstaterer CONCORD.
Foto: ECHO
Forfatter billede

Udviklingsbistanden i EU faldt samlet set med tre procent sidste år i forhold til 2016. Det er første gang i seks år, at udviklingsbistanden er faldende.

Det er nogle af de resultater, man kan læse i den årlige rapport AidWatch fra NGO-sammenslutningen CONCORD.

Ifølge rapporten er den samlede europæiske udviklingsbistand blev pustet op til at være større, end den egentlig er, fordi disse udgifter tælles med. I alt ”steg” bistanden på papiret med 19 procent, svarende til omkring 14 milliarder euro, fordi disse udgifter er talt med.

Hvis det fortsætter på denne måde, vil EU-landene ikke nå målet på 0,7 procent før 2057. Det er 27 år efter, at 2030-målene skal være indfriet, skriver CONCORD.

Hvis man ser på udviklingsbistanden til de fattigste lande i verden, er der grund til bekymring, skriver CONCORD.

Mellem 2014 og 2016 var det 0,11 procent af den samlede udviklingsbistand fra EU og dets medlemslande, der gik til de mindst udviklede lande. Det er kun en marginal forbedring, og det stemmer ikke helt overens med målsætning om at ”leave no-one behind”, skriver CONCORD.

Stort dansk fokus på asylansøgere

Rapporten zoomer ind på hver enkelt medlemsland og ser på, hvordan udviklingsbistanden bliver brugt.

For Danmarks vedkommende bemærker CONCORD, at Danmark var den største modtager af udviklingsbistand, fordi regeringen i 2017 havde sat næsten 20 procent af udviklingsbistanden til side til flygtningemodtagelse.

Det udløste en langvarig politisk debat og endte med, at regeringen førte omkring to tredjedele af beløbet tilbage til udviklingsbistanden igen. Det skyldtes, at der kom færre asylansøgere end ventet til Danmark i løbet af året.

CONCORD konstaterer, at de danske prioriteter i stigende grad er forbundet med Danmarks egne interesser, ikke mindst når det gælder indvandring og det danske erhvervslivs rolle.

Dansk udviklingsbistand er præget af to store tendenser. Hjælpen er direkte forbundet med bstræbelserne på at dæmme op for antallet af asylansøgere og migranter, der kommer til landet, og diskussioner om at gøre hjælpen betinget af, om de enkelte lande er villige til at tage afviste asylansøgere tilbage, noterer CONCORD i rapporten.

CONCORD slutter af med en række anbefalinger til den danske regering, herunder at bevare udviklingsbistanden – den del, der er renset for udgifter til flygtningemodtagelse – på mindst 0,7 procent af BNI, samt at lægge pres på de øvrige EU-lande får at komme med op på dette niveau.

Desuden skal regeringen sikre sig, at fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder er pejlemærkerne for udviklingssamarbejdet, lyder det blandt andet i rapporten.

Download hele Aidwatch-rapporten her