Retsag mod tidligere oprørsleder i DR Congo skudt i gang i Haag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Retssagen imod den tidligere oprørsleder i DR Congo, Jean-Pierre Bemba, er begyndt ved “Den Internationale Forbryderdomstol” (ICC) i Haag. Bemba nægter sig skyldig i alle anklager.

Det er krigshandlinger begået i nabolandet til DR Congo, Den Centralafrikanske Republik, i slutningen af 90’erne, som nu hjemsøger Bemba i form af 2 anklager for forbrydelser imod menneskeheden og 3 anklager for krigsforbrydelser.

Skriver BBC News mandag.

Chefanklager ved “Den Internationale forbryderdomstol” (ICC) i Haag, Luis Moreno-Ocampo, håber, at retssagen vil slå fast, at militær- eller guerillaledere vitterlig er ansvarlige for deres troppers krigshandlinger og ikke bare kan tørre ansvaret for misgerningerne af på fodfolkene.

Den 48-årige tidligere oprørsleder stod i spidsen for “the Movement for the Liberation of Congo” (MLC), som i slutningen af 90’erne tilkæmpede sig et ståsted i den nordlige den af DR Congo. Gruppen opererede også i Den Centralafrikanske Republik – med den daværende præsident Ange-Felix Patasse’s velsignelse – hvor de søsatte krigshandlinger for at bekæmpe et muligt kup imod præsidenten.

I 2003 blev Bemba én ud af fire vice-præsidenter i DR Congo i bestræbelserne på at dele magten og stoppe den interne uro i landet.