Sådan kan vi sikre verdens fattige, når den danske udviklingsbistand fordeles

Under S-R-SF-regeringen fra 2011-2014 blev udviklingsbistanden opdelt efter to rammer. Opdelingen kan fungere som en rettesnor, så fremtidens bistand også fokuseres på fattigdomsbekæmpelse.


Foto: Davut Ãolak/Anadolu Agency via Getty Images
Søren Steensig

7. oktober 2022

For en god måneds tid siden fremlagde regeringen sit forslag til finanslov for 2023 og sine ”udviklingspolitiske prioriteter”, der dækker helt frem til og med 2026. Pejlemærkerne for de kommende års udviklingsbistand er sat, og lad det være sagt med det samme: Finanslovsforslaget peger i en helt forkert retning.

Det bekræfter nemlig de seneste årtiers tendenser: Udviklingsbistanden bliver i stigende grad (mis)brugt til allehånde indenrigspolitiske formål på bekostning af det fokus på at bekæmpe fattigdom, der har været det overordnede mål med dansk udviklingssamarbejde siden starten i 1962.

Det sker samtidig med, at udviklingsbistanden beskæres – og i øvrigt også samtidig med, at Danmark bliver rigere og rigere.

Genopliv metode fra 2011

Det er svært at kvantificere, hvor meget eller lidt den fattigdomsorienterede bistand udhules, men for 11 år siden gjorde den daværende regering et forsøg. I regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen fra oktober 2011 hedder det – og det er værd at citere i sin helhed:

”For at fastholde fokus på den fattigdomsorienterede udviklingsbistand, vil regeringen oprette to separate budgetrammer. Dels en ramme til fattigdomsorienteret udviklingsbistand, som fokuserer på de mest forarmede lande, og som vil udgøre langt størstedelen af dansk udviklingsbistand. Dels en global ramme, som vil omfatte stabiliseringsindsatser og udviklingsbistand, der ikke nødvendigvis er direkte fattigdomsorienteret, herunder en pulje til ny sikkerhedspolitik.

Den globale ramme og puljen til ny sikkerhedspolitik vil omfatte i) støtte til stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygningsprojekter i konfliktområder; ii) klima- og miljøbistand og iii) støtte til de demokratiske forandringer og økonomiske reformer i Mellemøsten og Nordafrika, herunder gennem målrettet støtte til god regeringsførelse, civilsamfundsorganisationer og en fri presse.”

Citat slut.

Den måde, opdelingen foregik på, kan naturligvis diskuteres. Der er mange gråzoner. Men opdelingen var dog et konkret forsøg på at synliggøre de mange formål og hensyn, der er på spil i udviklingsbistanden. Og opdelingen blev rent faktisk brugt og kan findes i finanslovsforslag til og med 2015, hvor den blev afskaffet af den nytiltrådte V-regering og siden glemt. Næsten.

Fattigdomshensynet viger

For at få et overblik over, hvordan fremtidens udviklingsbistand er fordelt i forhold til tidligere indsatser, har jeg brugt nogle timer på at fordele 2023-udviklingsbistanden på en fattigdomsorienteret og en global ramme efter samme kriterier som i perioden 2011-2015.

Resultatet fremgår af nedenstående og ikke særligt let gennemskuelige tabel over finanslovsforslagene for 2015 og 2023. Derfor et par hovedkonklusioner:

  • Den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden er raslet ned fra 0,62 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI) i 2015 til 0,46 procent i 2023
  • Den fattigdomsorienterede del af den samlede udviklingsbistand er faldet fra næsten 75 til 62 procent
  • I 2015 gik hver femte danske bistandskrone til den globale ramme, i 2023 bliver det hver tredje

Hvad er skyld i udviklingen?

Går man lidt bag om tallene og ser på årsagerne til denne udvikling, aftegner der sig flere ting:

  • Danmarks samlede bistand er faldet: I 2015 gav Danmark 0,83 pct. af BNI i bistand. Det bliver i 2023 kun til 0,75 pct. (Reelt er tallet kun 0,70. De 0,05 pct. skyldes en efterregulering for et underforbrug i 2021)
  • De mange andre og nye hensyn, udviklingsbistanden også skal opfylde, migration, hjemsendelse mm., tages fra fattigdomsrammen, når den samlede bistand ikke sættes tilsvarende i vejret
  • Men først og fremmest er det i 2023 de eksploderende udgifter til at modtage flygtninge i Danmark – godt 3 milliarder kroner, der dræner fattigdomsrammen
Den fattigdomsorienterede og den globale ramme (mio. kr. og procent)
FFL15FFL23 
Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)19.382,8 
Efterregulering1.274,6 
Total udviklingsbistand16.89320.657,4* 
Total udviklingsbistand i pct. af BNI (skøn)**0,830,75* 
I alt fattigdomsorienterede ramme12.62412.800,1 
I pct. af den samlede udviklingsbistand74,761,9 
Den fattigdomsorienterede ramme i pct. af BNI0,620,46 
I alt global ramme3.4716.755,9 
I pct. af den samlede udviklingsbistand20,532,8 
Den globale ramme i pct. af BNI0,170,24 
*) I dette tal er medregnet en efterregulering på 1.274,6 mio. kr. for ’underforbrug’ på bistanden i 2021, hvor bistanden var under de 0,7 pct. af BNI. Danmarks officielle udviklingsbistand for 2023 lander – når efterreguleringen medregnes – på 0,75 pct. af BNI i 2023
**) Den opmærksomme læser vil opdage, at der mangler nogle af de budgetterede midler i opgørelsen. De resterende midler er gået til administration.

En ’shit-detector’

Mange vil måske spørge, hvad i alverden vi skal bruge rammeopdelingen til. Mit svar er det, som stod så klart formuleret i regeringsgrundlaget fra 2011: ”at fastholde fokus på den fattigdomsorienterede udviklingsbistand”. Det fokus er i den grad truet, som mange har påpeget.

Opdelingen er ikke ideel, og den kan uden tvivl gøres skarpere. Men den kan bruges som et slags ’shit detector’, der får advarselslamperne til at blinke, når og hvis fattigdomsorienteringen af bistanden for alvor kommer under pres. Det er vigtigt at vide, både for politikere og vælgere.