Særlov for ukrainere skærer to milliarder af bistanden

En ukrainsk mand tager afsked med sin familie på togstationen i byen Lviv i det vestlige Ukraine.
Foto: Mykola Tys/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Forfatter billede

Et flertal i Folketinget har onsdag vedtaget den særlov, der giver flygtninge fra Ukraine lov til at bo og arbejde i Danmark.

Det skriver flere medier, herunder DR.

Regeringen forventer, at det vil komme til at koste i alt 2,2 milliarder kroner at huse de ukrainske flygtninge. Langt hovedparten af det beløb tages fra udviklingsbistanden – svarende til knap 12 procent af den samlede udviklingsbistand på 17,4 milliarder kroner.

De sidste 200 millioner kroner skal findes i statens reserver. Det fremgår af lovforslaget.

”Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre økonomiske konsekvenser for staten svarende til ca. 2,4 mia. kr. i 2022, 2,3 mia. kr. i 2023, 796 mio. kr. i 2024, 6,3 mio. kr. 2025 og 2,5 i 2026. Merudgifterne finansieres af § 6.3 Bistand til udviklingslandene og af de generelle reserver, herunder den afsatte reserve som led i nationalt kompromis for dansk sikkerhedspolitik,” som det hedder i særloven.

Kun partiet Frie Grønne stemte imod loven, mens Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Alternativet undlod at stemme.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) meddelte forud for afstemningen onsdag, at regeringen i tråd med OECD’s regler havde besluttet at bruge penge fra udviklingsbistanden til at tage sig af flygtningene fra Ukraine.

“Er det en situation, vi har ønsket os? Nej! Ville jeg ønske, at vi kunne bruge de penge andre steder i verden? Ja! Men vi står i en helt exceptionel situation, hvor vi desværre selv er blevet nærområde til Putins krig i Ukraine. Derfor påhviler der Danmark et særligt ansvar for at hjælpe ukrainske flygtninge, også på dansk jord,” skrev ministeren på Instagram.

Støttepartier forsøgte et ændringsforslag

Regeringens støttepartier er dybt imod at tage pengene fra de fattigste for at finansiere ukrainernes ophold i Danmark.

De Radikales finansordfører, Andreas Steenberg, siger til DR, at man må kunne finde pengene et andet sted.

”Vi synes, det er grundlæggende forkert, at der er nogle andre nødlidende mennesker i verden, der ikke kan få hjælp og mad, fordi vi bruger dem her”, siger han.

Hverken Radikale, SF eller Enhedslisten stemte imod særloven for ukrainerne. Men de foreslog at genforhandle økonomien med et ændringsforslag til loven.

”Jeg synes egentlig, at det giver lidt sig selv. Det skal ikke være verdens fattigste, der betaler for verdens flygtninge,” siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, til DR.

Det lykkedes dog ikke at få vedtaget en ændringsforslag om at finde pengene et andet sted.

Massiv kritik fra ngo’er

Fra udviklings- og hjælpeorganisationer lyder der onsdag massiv kritik af, at der igen skal skæres dybt i den danske udviklingsbistand, der skulle gå til blandt andet det kriseramte Afghanistan og de fattigste afrikanske lande.

17 organisationer – heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp og Oxfam IBIS – betegner det i et fælles opråb som “usolidarisk”.

“Det er en nedprioritering af den rolle, Danmark spiller på den internationale scene gennem udviklingsbistanden i at fremme en mere stabil og fredelig verden. At finde pengene til at hjælpe flygtninge fra Ukraine, som opholder sig i Danmark, ved at tage dem fra indsatser for at opbygge fred og stoppe fordrivelse andre steder i verden er en kortsigtet løsning, som kan få utilsigtede langsigtede konsekvenser,” lyder det i det åbne brev, der er publiceret i Altinget.

De 17 organisationer påpeger, at verden lige nu oplever forstærket ulighed og voksende fattigdom på grund af coronakrisen, og at der derfor mere end nogensinde er brug for hjælpen ude i verden.

“Udviklingsbistand skal anvendes i udviklingslandene. Udviklingsbistanden er et af de bedste instrumenter, vi har, til at forebygge konflikter. Det er et af de få direkte instrumenter, vi har til at bekæmpe fattigdom og ulighed i verden,” skriver organisationerne.

De peger også på det absurde i, at Danmark er blevet den største modtager af dansk udviklingsbistand. Sidste år var det Afghanistan, der modtog det største beløb i bistand fra Danmark, nemlig en halv milliard kroner.

Også fra Dansk Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, lyder der dyb undren og forargelse.

”NEJ bare NEJ. Regeringen vil finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge i Danmark ved at reducere den danske udviklingsbistand med 2 mia. kr. Det kan da ikke passe, at de fattigste skal betale for en ny flygtningestrøm. Det er en ommer,” skriver Anders Ladekarl på Twitter.

Fra Globalt Fokus er der ligeledes dyb undren over, at det igen er udviklingsbistanden, pengene tages fra.

“Utroligt skuffende, at verdens fattigste skal betale for DKs modtagelse af ukrainske flygtninge,” skriver Globalt Fokus på Twitter onsdag.

Oxfam IBIS har indledt en underskriftsindsamling for at bevare udviklingsbistanden og ikke tage de to milliarder herfra.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark skal gå forrest og tage imod de ukrainere, der lige nu må flygte fra den forfærdelige situation i deres hjemland. Men pengene må ikke gå fra de millioner af mennesker, der sulter verden over,” lyder det.