Skal man være særligt åben, når generalsekretæren fyres?

christian_friis_bach
Den ordknappe begrundelse for fyringen af Christian Friis Bach fra Danske Flygtningehjælp i april 2019 rejste spørgsmål om, hvor meget åbenhed der bør være om ansættelser og fyringer af generalsekretærer.
Foto: Violaine Martin/UN Geneve.

22. oktober 2019

“Det er svært med personalesager!” er Agi Csonka, forkvinde for Dansk Flygtningehjælp og Lars Svenning Andersen, formand for Red Barnet, helt enige om. De tog begge afsked med en generalsekretær i år – og siger begge, at de ville håndtere en lignende sag på cirka samme måde som sidst, hvis den nogensinde skulle opstå. Altså ganske forskelligt.

Da Danmarks største humanitære organisation, Dansk Flygtningehjælp, den 24. april fyrede daværende generalsekretær Christian Friis Bach med øjeblikkeligt varsel, var beskeden til offentligheden, at forretningsudvalget ønskede en anden ledelsesprofil. Det var mindre end to år efter, at et enigt forretningsudvalg havde bestemt, at Christian Friis Bach var den bedste blandt mange stærke kandidater. Og ca. et år efter at bestyrelsens forkvinde, Agi Csonka, havde overtaget sin post efter Stig Glent Madsen. 

Agi Csonka ville dengang ikke uddybe, hvorfor Dansk Flygtningehjælp måtte skille sig af med Christian Friis Bach, fordi det var ”en personalesag”. 

Globalnyt har igen talt med Agi Csonka, der understreger, at når det handler om personalesager, så er det vanskeligt samtidig at leve op til organisationens ønske om åbenhed. 

“Det handlede mere om, hvad vi vurderede var juridisk muligt i forhold til en personalesag fremfor et spørgsmål om, at vi var lukkede. Det er begrænset, hvad jeg må og kan sige. Jeg må hele tiden afveje åbenhed over for personalehensynet. Det er et tydeligt dilemma,” siger hun.

Agi Csonka siger, at hun har fuld forståelse for mediernes interesse i sagen. Derfor gav hun også flere interviews – blandt andet til Globalnyt. Hendes vurdering i dag er, at sagen blev håndteret så godt, som den kunne. 

Åbenhed gav kritik
Da Red Barnet sidste år fyrede sin daværende generalsekretær Jonas Keiding Lindholm, var beskeden fra bestyrelsesformand Lars Svenning Andersen klar:

“Han har været drevet af et ønske om at pushe den her organisation fremad. I det forløb har vi konstateret, at han også har presset sine medarbejdere for hårdt og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de værdier, vi har,” sagde Lars Svenning Andersen.

I dag siger Red Barnets formand til Globalnyt, at det kan være svært i personalesager at vurdere, hvor ærlig, man skal være – men at han fik mange positive tilbagemeldinger for sit valg af åbenhed.

“Jeg synes selv, vi valgte en rimelig balance. Så ja, jeg tror jeg vil gøre omtrent det samme igen,” siger han til spørgsmålet, om han vil håndtere det med samme åbenhed, hvis en lignende situation skulle opstå.

Han føler sig fair behandlet af medierne, selv om der var kritiske spørgsmål om, hvorfor Red Barnets bestyrelse ikke reagerede hurtigere på problemerne i organisationen.

Offentlighedens interesse
Globalnyt har spurgt PlanBørnefondens bestyrelsesforkvinde, Stine Bosse, om der gælder andre principper, når topcheferne bliver fyret, end hvis det er en ansat på lavere niveau?

“Selvfølgelig gør der det,” svarer Bosse. ”Når man stikker hovedet frem som topchef, når man får magt, så er en fyring i offentlighedens interesse. Det er det også, når man mister magten. Det er et offentligt anliggende.”

Der kan selvfølgelig være nogle meget følsomme, personlige årsager til at en topchef pludselig må forlade sit job. 

“Så må man sige åbent, at afskeden skyldes personlige årsager og ikke har noget med chefens forvaltning af sit arbejde at gøre,” siger Stine Bosse.

Hun tilføjer, at NGO’erne skylder offentligheden en forklaring på, hvad det er, bestyrelsen og lederen har været uenige om. Man undgår også mytedannelse ved at være åben om årsagerne til afskedigelsen. 

“I de fleste tilfælde vil åbenheden være til fordel for den afskedigede,” siger PlanBørnefondens Stine Bosse.