Spillet om skylden for massakren i Khartoum

gettyimages-1146978830
Det er efterhånden en udbredt opfattelse at nummer to i Sudans militærstyre, Mohamed Hamdan Dagalo (i midten med kasket), i virkeligheden er den, der svinger taktstokken i landet.
Foto: David Degner/Getty Images
Laurits Holdt

17. juni 2019

Da soldater fra den paramilitære styrke Rapid Support Forces (RSF) 3. juni angreb demonstranterne i Khartoums gader og dræbte mindst 61 personer – og muligvis helt op til 118 – kunne det ligne er bevidst slag fra militærstyrets side mod de organisationer og enkeltpersoner, der siden paladskuppet i april har forlangt, at militæret overdrager magten til et civilt styre.

Militærrådet lovede at efterforske sagen og lederen af RSF, Mohamed Hamdan Dagalo, siger mandag, at der vil blive slået hårdt ned på de ansvarlige for det, som flere øjenvidner beskriver som en massakre. Ifølge BBC siger han ligefrem, at ”der venter en galge” på dem. Ifølge flere medier er der blevet anholdt en række personer i forbindelse med angrebene.

På den måde lægger han afstand til begivenhederne og beder offentligheden om at have tålmodighed, mens angrebet bliver efterforsket af myndighederne.

En planlagt aktion
Mohamed Hamdan Dagalo, lokalt kendt som Hemeti, har flere gange sagt, at demonstranternes lejre har været infiltreret af kriminelle, bl.a. narkohandlere, og at angrebene på lejrene i virkeligheden har været forsøg på at få fat i disse kriminelle elementer.

Alt tyder dog på, at angrebene har været planlagt og ikke blot en slags politiaktioner, der er gået helt galt.

Flere medier rapporterer for eksempel om, at bevæbnede mænd trængte ind på hospitaler, hvor de angreb og dræbte patienter. Fra lejrene, hvor demonstranterne har opholdt sig, er der beretninger om, at bevæbnede mænd har voldtaget kvinder.

I dagene efter angrebet blev der fisket 40 lig op af Nilen, som løber gennem Khartoum. Ifølge læger, der er tilknyttet oppositionen, er der tale om folk der er blevet skudt, tævet ihjel eller hakket med macheter og derefter smidt i floden.

Antallet af dræbte er omstridt. Læger, der er tilknyttet nogle af de civilsamfundsorganisationer, der udgør den folkelige modstand mod militærstyret, har mandag opjusteret tallet til 118. Ifølge FN’s børneorganisation var der mindst 19 mindreårige blandt de dræbte.

Efter angrebene afblæste oppositionen en bebudet generalstrejke og demonstranterne gik hjem. Men fredag var der igen protesterende på gaderne i Khartoum, Omdurman og Port of Sudan, skriver britiske The Guardian.

Ikke første gang
Da RSF angreb demonstranterne 3. juni var det ikke første gang. Den 13. maj blev seks dræbt i en lejr foran militærets hovedkvarter. Dette angreb nægter Hemeti også at have givet ordre til.

At angrebet var planlagt og koordineret underbygges af en rapport på Twitter fra journalisten Yousra Elbagir fra britiske Channel Four News. Hun fortæller, at angrebet var et samarbejde mellem RSF, sikkerhedstjenesten NISS, der også stod bag på angreb på demonstranter i tiden op til kuppet mod præsident Omar al-Bashir i april og en række militser, hvoraf nogle har forbindelser til islamistiske grupper, der traditionelt har været tætte på landets magthavere. Oplysningerne har hun fra en tidligere officer fra NISS.

Klik på pilen i nederst højre hjørne for at se hele Yousra Elbagirs beretning på Twitter.

Ifølge officeren blev det almindelige militær trukket tilbage fra lejrene om søndagen, dagen før angrebet, hvorefter det blev erstattet af soldater fra RSF. Nogle af medlemmene af RSF og NISS skal have båret politiuniformer, siger den tidligere sikkerhedsagent.

Han fortæller videre, at soldater og officerer fra militæret skal have sagt, at de ikke kunne stå inde for, hvad der skete. Det flugter med beretninger fra dagene op til kuppet mod præsident Bashir. Her blev NISS-agenterne sendt på gaden for at bekæmpe demonstranterne, mens militæret i flere tilfælde intervenerede for at beskytte civile mod angreb og overgreb fra sikkerhedsagenterne.

Fra prisen på brød til krav om demokrati
Omvæltningerne i Sudan begyndte i december 2018, hvor stigende priser på blandt andet brød fik mange til at gå i gaderne og protestere. Til at begynde med handlede protesterne om de stigende priser, der gjorde det endnu mere svært for mange af landets indbyggere at få økonomien til at hænge sammen.

Protesterne udviklede sig dog til også at indeholde krav om præsident Omar al-Bashirs afgang. Han havde siddet på magten i omkring 30 år. Da det kom til stykket, sad han dog ikke tungere, end at militæret i april kunne fjerne ham uden større ståhej. Han blev fængslet og er nu anklaget for omfattende korruption.

Siden fulgte langstrakte forhandlinger mellem militæret og oppositionen. Forhandlinger, som nåede et stykke, men som i flere omgange strandede ved spørgsmålet om, hvorvidt det skulle være militæret eller civile, der udgjorde flertallet i det råd, som skal lede landet i en overgangsperiode.