Kina bruger organer fra fanger, og landet er i dag en af de helt store spillere på markedet for organhandel.
Fattige mennesker i mange lande rundt om i verden sælger en nyre for at skaffe mad på bordet.
Og vesterlændinge rejser til Kina og andre lande for at få en organtransplantation på det sorte marked. Eller i mange tilfælde grå marked.
Omkring 10 procent af al handel med organer på verdensplan befinder sig nemlig i en legal gråzone, og myndighederne kan i disse tilfælde ikke gøre noget for at slå ned på den type forbrydelser.
Den internationale politiorganisation Interpol har hverken viden eller penge på området og kan derfor ikke gøre noget, har den meddelt for år tilbage.
Derfor besluttede den svenske forsker Susanne Lundin, at hun ville indlede en etnografisk undersøgelse og indsamle fakta om den illegale organhandel.
”Dette er en kæmpeindustri, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ligger 10 procent af alle transplantationer i verden i en legal gråzone,” siger hun til det svenske magasin OmVärlden.
Hun fortæller til OmVärlden, at man alene i det svenske sundhedssystem har kunnet identificere omkring 40 mennesker med svensk statsborgerskab, der er rejst til udlandet for at få en organtransplantation.
De kan imidlertid ikke dømmes for illegal handel med organer.
”Vi har godt nok en lovgivning der siger, at det er forbudt at købe og sælge kropsdele, men der er ingen lov imod organtrafficking, så hvis en person rejser udenlands for og køber sig til en ny nyre, så er man ikke kriminel, når man kommer hjem, fordi den svenske lov ikke når udenfor landets grænser,” fortæller Susanne Lundin til OmVärlden.
Læs hele interviewet med hende her.
