Swaziland: Oppositionsleder får demokratipris

Forfatter billede

Swaziland er et lille enevældigt kongedømme, hvor faglige og politiske kræfter kæmper for at indføre demokrati og vippe den siddende monark, Mswati den tredje, af pinden.

GRÆSRØDDER HOLDER ØJE
Denne indsats blev mandag belønnet med en demokrati-pris fra græsrodsgruppen Swaziland Democracy Watch (Swadewa), som gav prisen til lederen af oppsitionespartiet – People’s United Democratic Movement – Mario Masuko.

Oppositionslederen har for nylig siddet 11 måneder i fængsel for at bryde en antiterrorlov, som den enevældige konge fik gennemført for at holde de demokratiske kræfter i Swaziland i ave.

Græsrodsgruppen Swaziland Demo-cracy Watch blev dannet af danske højskoleelever, som under en studietur til Swazi-land sidste år op-levede udstrakt chikane fra myn-dighederne, da de ville besøge Mario Masuko i fængslet.

LYKKETOFT OVERRAKTE PRISEN
Prisen bestod af et kontant beløb og en forgyldt megafon, som fhv. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) overrakte til en repræsentant for den danske NGO, Afrika Kontakt, der bringer prisen videre til Mario Masuko.

Swaziland Democracy Watch begrunder valget af Mario Masuko med, at “oppositionens ikke-voldelige kamp for demokrati skal støttes, så Swazilands undertrykkende monark kan mærke, at det internationale samfund ikke stiltiende accepterer regimets opførsel”.