Syriske hospitaler bombes efter FN’s liste

russian_sukhoi_su-34_at_latakia_1
Sukhoi Su-34 er en af de flytyper som Rusland har udstationeret i Syrien.
Foto: Mil.ru
Laurits Holdt

20. august 2019

Systemet er meget enkelt. Man giver alle parter i en krig de præcise oplysninger om, hvor der ligger et hospital, en skole, en Røde Kors/Røde Halvmåne bygning eller et FN-kontor for eksempel. Alle parter får de nøjagtige koordinater. Og så er der selvfølgelig ingen, der bomber netop der.

Den udveksling af koordinater kaldes på engelsk for “deconflicting” og den foregår i en eller anden grad i de fleste krigsområder. I Syrien er den blevet udvidet til at omfatte for eksempel klinikker og skoler.

Men systemet virker ikke. Faktisk ser det ud til at have den modsatte virkning, skriver magasinet Foreign Policy.

Under den syriske regerings offensiv i Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien i år, er der indtil videre meldt om 45 angreb på civile institutioner, heraf mindst 35 angreb på sundhedsfaciliteter, hvoraf mindst 14 stod på FN’s liste.

De syriske magthavere og deres russiske støtter ved nøjagtigt, hvad det er, de bomber i de oprørskontrollerede områder. Så mange fejltagelser sker der simpelthen ikke med nutidens moderne våbensystemer, lød det under en høring i FN’s Sikkerhedsråd den 29. juli.

Hospitalernes dilemma

Nogle af de organisationer, der har valgt at dele deres data, er opmærksomme på den risiko, de løber, skriver Foreign Policy.

Mange afviste det kategorisk for en fire-fem år siden, da FN for første gang prøvede at få både internationalt drevne og lokale hospitaler og klinikker lagt ind under, det man håbede ville være en beskyttende paraply. Men så oplevede man systematiske angreb på sundhedsfaciliteter i det østlige Aleppo, og det gik op for alle, at de syriske myndigheder og russerne vidste, hvor klinikkerne lå.

Foreign Policy har talt med nogle af de syriske hjælpearbejdere i oprørsområderne. Og de siger, at de håbede, at de ved at dele koordinaterne i det mindste ville kunne bruge det efterfølgende, som et bevis for at de syriske og russiske fly bevidst bomber hospitalerne. En desperat strategi, som måske indebærer en større risiko for at blive angrebet, men som i det mindste udstiller angriberne.

FN-undersøgelse på vej

FN’s Sikkerhedsråd mødtes den 30. juli for at diskutere situationen i det nordvestlige Syrien, specielt i Idlib-provinsen. Noget af det, der var på dagsordenen, var netop angreb på hospitaler og klinikker.

“Jeg er kommet til den konklusion, at i den aktuelle situation er “deconflicting” ikke effektivt, lød det fra Mark Lowcock, chefen for FN’s humanitære afdeling. Det er den afdeling, som styrer hele systemet med indsamling og deling af koordinater.

Sikkerhedsrådet var som sædvanligt låst fast i sin egen splittelse. Rusland udtrykte tvivl om, hvorvidt alle de nævnte angreb overhovedet havde fundet sted. Men et flertal bad FN’s Generalsekretær undersøge sagen. Og næste dag havde Antonio Guterres sat det igang.

Det syriske regime indledte i foråret en offensiv for at erobre det sidste større oprørskontrollerede område i landet – nemlig i den nordvestlige del. Området kontrolleres af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som tidligere var knyttet til terrorbevægelsen Al Queda. Mindst 450.000 mennesker er blevet fordrevet under de heftige bombardementer. Nogle af dem er sendt på flugt for femte gang.