Tema om frivillighed (17): Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligopskrift

Laurits Holdt

28. august 2013

Den 14. september fejrer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 50 års jubilæum for udsendelsen af de første frivillige til Østafrika. Siden da har talrige danskere været i forskellige fattige lande for at deltage i udviklingsarbejdet. Det betyder, at mange i dag kender én, der engang har været udsendt med MS eller en anden organisation. Netop dét, mener MS’ general-sekretær Frans Mikael Jansen, er en væsentlig årsag til den folkelige opbakning til Danmarks udvik-lingspolitiske arbejde siden da. ”Det folkelige møde har været en væsentlig inspirationskilde til det oplysnings- og solidaritets-arbejde, som både organisationer og frivillige har lavet i Danmark i de sidste 50 år,” siger han til U-landsnyt.dk, da vi møder ham på hans kontor i organisationens hovedkvarter på Fælledvej på Nørrebro i København. ”I dag er der heldigvis ikke længere brug for skolelærere, landmænd og sygeplejersker fra Danmark i udviklingslandene. Man stod jo i en helt anden situation dengang”, siger han. “Da vi startede med at sende første udviklingsarbejdere, eller u-landsfrivillige som det hed dengang, til Tanzania, så var det jo til et samfund, som manglede faglig arbejdskraft og kunnen for at kunne udvikle sig”. “Heldigvis har verden forandret sig og i dag er der rigtig mange dygtige folk i de lande som vi arbejder i som kan nogle af de her ting væsentlig bedre end danskere kan,” anfører MS-generalsekretæren gennem de seneste syv år – mere om ham på http://www.actionaid.dk/sw45017.asp

I dag er det mere syd-syd

MS har i dag stadigvæk udviklingsarbejdere, men der er i langt højere grad tale om en ”syd-syd” udveksling, hvor aktivister og folkelige organisationer og bevægelser på den måde får mulighed for at udveksle erfaringer og lære af hinanden på tværs af landegrænser. Målsætningen med de danske udviklingsarbejdere var aldrig alene at være ”gap fillere”, rådgivere eller inspiratorer. Det folkelige møde har altid været en vigtig del af målsætningen, og der var fra starten af en klar forventning om, at de udsendte deltog i oplysnings- og solidaritetsarbejde efter deres hjemkomst. Den del af programmet har MS forsøgt at bevare og udvikle blandt andet gennem Global Contact. ”I dag sender vi årligt 600-700 unge ud. De kommer ud og bor hos en fattig familie, hvor de går til hånde i en skole eller en anden lokal institution. Ikke fordi det i sig selv er en udviklingsindsats de yder eller at de er bedre til det end lokalbefolkningen er. Overhovedet ikke. Men det giver en ”møde-hinanden-i-øjenhøjde-situation” og det giver de unge nogle helt fantastiske erfaringer med, hvordan verden ser ud fra f.eks en afrikansk landsby.” ”Vores evalueringer viser også, at de unge voluntører er med til at give et andet billede af, hvad danske unge er for nogen, hvilket også er med til at inspirere i de sammenhænge hvor de indgår. Ligesom de ulandsfrivillige deltager de unge voluntører efter hjemkomsten i oplysnings- og solidaritetsarbejde i Danmark.”

Mere skade end gavn?

Der har i flere omgange været kritik af bl.a. MS’ volontørprogram. ”De gør mere skade end gavn” har det for eksempel lydt – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-05-13/om-unge-frivillige-til-afrika-mere-rugbr-dsfabrik Og jo, den kritik har Frans Mikael Jansen hørt. Han siger: ”Der er nogle mere kommercielle aktører, som sender unge ud relativt uforberedte og man kan endda rejse rundt nogle steder og melde sig som frivillig og komme direkte ind.” ”Det har vi specifikt besluttet, at vi ikke vil gøre. Vi gjorde det i en kort periode men vores erfaring er at uddannelse er rigtig vigtig, så alle der kommer ud med os er forberedt via kurser. Volontørerne får en uges forberedelse i Danmark og derefter en måned på en højskole ude i verden.” ”Om man så gør skade eller gavn ude afhænger jo af mange ting. Vores evalueringer tyder på, at det både er til gavn for volontørerne og lokalsamfundet de bor og arbejder i. Og chancen for at det bliver en sucess er i hvert fald langt større, hvis man er velforberedt,” fortsætter han. Når de unge volontører og praktikanter i dag bliver sendt ud af MS har de selv betalt for rejsen og opholdet. Og det betyder ifølge Frans Mikael Jansen, at de tager det ganske alvorligt og er meget motiverede: ”At nogen vælger at investere i det selv frem for at vi bare betaler, synes jeg er rigtig vigtigt. For det betyder, at de skal ville det rigtig meget. Det betyder også, at når de så er der, vil de også kæmpe for at det bliver en succes.”

Rygraden i frivilligarbejdet

”Mange af de frivillige vi har i dag – dem som for eksempel cykler Tour de Future og som er rygraden i vores frivilligarbejde og vores kampagner – er folk som har været ude med os. Efter at de er kommet hjem og har set fattigdommen har de valgt at gøre noget frivilligt.” ”Når de kommer hjem, giver vi dem nogle muligheder for at blive aktive i Danmark, prøver at snakke med dem om, hvad de kunne tænke sig at gøre for at fortsætte deres engagement og deres frivillighed. Det er en slags fødekæde til MS og andre organisationer.”

”Bare endnu en oplevelse”

En anden kritik, der har været fremme af volontørprogrammer som MS’ Global Contact er, at de unge, der kommer ud via programmerne, opfatter det som blot endnu en oplevelse på linje med for eksempel en rygsæktur gennem Sydøstasien. “Men har det ikke altid været sådan, at der er flere motiver for dem, der rejser ud i verden”, spørger Frans Mikael Jansen. ”Jeg har selv været ude som u-landsfrivillig i Tanzania i 1985. Vi rejste jo både ud for at gøre en forskel, være med til at lave verden om og for selv at opleve noget, opleve os selv og spejle os i, hvordan andre mennesker lever. Dem, der rejser ud, har vel altid været drevet af nysgerrighed og interesse,” lyder det fra ham. ”Nu møder jeg jo engang imellem nogle af de unge, der har været ude og det er ikke bare noget med, at nu har de været ude og have det lidt sjovt. Det er en oplevelse, der har rykket dem som mennesker og deres forståelse af værdier, medmenneskelighed og menneskerettigheder og den slags.” ”Og det gjorde det også ved mig. Jeg endte jo så med at bruge mit liv på at arbejde med det her professionelt, men engagementet kom jo i høj grad af det der folkelige møde. Og derfor tror jeg også at det er vigtigt at man fastholder det.”

Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…