Tidligere vicepræsident i DR Congo dømt for krigsforbrydelser

Laurits Holdt

Tidligere oprørsleder, senator og vicepræsident i den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) Jean-Pierre Bemba er blevet dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i nabolandet den Centralafrikanske Republik (CAR) i 2002 og 2003. Det skriver BBC mandag.

Han er blot den tredje, der dømmes ved den international straffedomstol (ICC) i Haag og den mest fremtrædenede indtil videre. De øvrige to er hans landsmænd Germain Katanga og Thomas Lubanga.

Han sendte i 2002 og 2003 omkring 1000 medlemmer af sin væbnede oprørsgruppe, Movement for the Liberation of Congo, MLC, ind i CAR for at hjælpe til med at nedkæmpe et kupforsøg.

Her begik hans soldater flere hundrede overgreb mod civile – bl.a. drab, voldtægter og plyndringer – og det er dem, som Bemba nu er blevet dømt for.

Helt præcis var han tiltalt for to tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden – mord og og voldtægt – samt tre tilfælde af krigsforbrydelser – mord, voldtægt og plyndring, skriver the International Justice Monitor, der har fulgt sagen tæt.

Han erklærede sig uskyldig i alle anklagerne og ifølge BBC forventes det at han vil appellere dommen.

Forsvaret forsøgte at skubbe ansvaret for overgrebene over på CARs daværende præsident Ange-Felix Patasse, som havde inviteret den congolesiske milits og som ifølge forsvaret derfor skulle have haft ansvaret for soldaterne så snart de krydsede grænsen.

Men retten slog fast at Bemba havde haft den egentlige kontrol over soldaterne og at ansvaret derfor var hans.

Ifølge BBC er det første gang, at straffedomstolen har fokuseret specielt på såkaldt seksuel vold som et krigsvåben.

MLC var en del af DR Congos borgerkrig. Efter en fredsaftale i 2003 opgave Bemba rollen som oprørsleder og trådte ind i landets samlingsregering som vicepræsident.

Efter politiske uroligheder i hovedstaden Kinshasa flygtede han i 2007 til Belgien, hvor han året efter blev anholdt og udleveret til domstolen i Haag.

Han var senator, da han blev anholdt i Bruxelles.