Trods kriser vil Afrika fortsat være blandt verdens vækstcentre – og kontinentet har et stort uudnyttet potentiale

Solceller på taget af en tankstation i Nakuru i Kenya.
Foto: James Wakibia/SOPA Images/LightRocket via Getty Image.
Thomas Jazrawi

8. juni 2023

Den globale pandemi med Covid-19 og følgerne af Ruslands invasion af Ukraine har ramt Afrika hårdere end mange andre kontinenter. Men der er alligevel udsigt til økonomisk vækst mange steder på kontinentet.

Afrika vil samlet set kun blive overgået af Asien, når det gælder økonomisk vækst i 2023, viser den årlige prognose fra Den Afrikanske Udviklingsbank (ADB), der blev præsenteret i forrige uge. Vores sydlige nabokontinent kan således se frem til en gennemsnitlig vækst på 4,1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2023 og 2024, hvilket er en stigning fra 3,8 procent i 2022.

Der er udsigt til den højeste vækst i de østafrikanske, vestafrikanske og nordafrikanske økonomier. Til gengæld ser det meget sløjt ud med økonomierne i det sydlige Afrika, hvor udviklingsbanken forventer, at væksten vil falde fra 2,7 procent i 2022 til 1,6 procent af BNP i 2023.

Det er særligt lande med de mest diversificerede økonomier, som kan forvente vækst i de kommende år. Afrikanske lande med store olieforekomster som Libyen og Nigeria har også fornuftige økonomiske udsigter, da olieprisen stadig er relativt høj i forhold til gennemsnittet de seneste år. Til gengæld falder priserne på øvrige råvarer, herunder mineraler, og de nationer, der er meget afhængige af eksporten af disse ressourcer, særligt i Centralafrika, kan forvente lavere indtægter. Desuden forventer analytikerne, at indtægter fra turisme vil falde den kommende tid, særligt fordi økonomier i de vigtigste markeder for den sektor – Europa og Nordamerika – sandsynligvis vil stå i stampe i de kommende år.

“De afrikanske økonomier rykker i den rigtige retning. Men verden kigger ind i adskillige udfordringer, herunder klimaforandringer, inflation drevet af højere priser på energi og råvarer samt forstyrrelse af værdikæder på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine,” vurderer Akinwumi Adesina, præsidenten for Den Afrikanske Udviklingsbank.

Tårnhøj inflation, gæld og klimaforandringer truer

Prognosen fra udviklingsbanken svarer nogenlunde til den, der blev præsenteret af den amerikanske tænketank Brookings tidligere i år, men Den Afrikanske Udviklingsbank har lidt mere positive fremskrivninger.

Læs mere: “Det er nemt at være pessimistisk, men igen og igen har Afrika vist sig modstandsdygtig”

Der er imidlertid ikke bare tale om liv og glade dage på kontinentet i den nærmeste fremtid. Som vi ofte hører, er der mange udfordringer for afrikanerne, også når det gælder økonomierne.

Inflationen er eksempelvis steget dramatisk. Og pengene vil fortsætte med at blive mindre værd. Udviklingsbanken forudser, at inflationen vil stige til 15,5 procent i 2023 fra 14,2 procent det foregående år. I 2024 er der udsigt til, at inflationen falder til 9,5 procent.

Inflationen verden over har fået centralbanker til at øge renterne, og det er en anden udfordring for Afrika, da det kommer til at øge omkostningerne for at håndtere den store gæld, som mange lande i Afrika kæmper med.

En anden udfordring er en forventet afkøling af den globale økonomi, der vil få efterspørgslen og priserne på råvarer til at falde. Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine kan også stadig mærkes på det afrikanske kontinent, og det øger den globale usikkerhed og forstyrrer værdikæder, hvilket også er en udfordring for afrikanerne.

Sidst, men ikke mindst, er der klimaforandringer. Jævnlige tab og skader fra ekstremt vejr øger presset på økonomierne i de afrikanske lande, advarer udviklingsbanken.

Den grønne vækst halter, men der er stort potentiale

Sidste år havde Afrikas udviklingsbank fokus på netop klimaforandringerne, men i særlig grad det potentiale, der er for afrikanske lande i den grønne omstilling.

Læs også: Klima rammer hårdt, men Afrika kan vinde stort på den grønne omstilling

Det potentiale er stadig i høj grad uudnyttet, konkluderer eksperterne. I perioden mellem 2010 og 2021 var den grønne vækst i Afrika blandt de sløjeste i verden, kun undergået af Sydasien og Mellemøsten. Der er imidlertid stort potentiale i at høste energi fra sol, vind og vandkraft på det afrikanske kontinent, påpeger banken.

Ikke mindst rummer Afrika 30 procent af verdens mineraler, og mange af dem som kobolt og lithium er helt afgørende for den grønne omstilling. Analytikerne forventer, at udvindingsindustrien vil bidrage med 30 milliarder dollars til afrikanske staters budgetter årligt fra 2040.

Mineralerne er en del af Afrikas naturkapital (natural capital), som det kaldes. I den kategori rummer kontinentet også 65 procent af verdens uudnyttede dyrkbare jord, og masser af skov, som både kan bruges til tømmer og som kulstoflagre, lyder det fra udviklingsbanken.

Den Afrikanske Udviklingsbank henviser til en vurdering, der peger på, at Afrikas naturkapital har en samlet værdi på svimlende 6,2 billioner (tusinde milliarder) dollars. Det svarede i 2018 til 2.877 dollars per indbygger. Og værdien er lavt sat, påpeger eksperterne i rapporten, da eksempelvis tjenester fra økosystemer ikke er talt med.

Økosystemer og biodiversitet er vigtigt efter verdens nationer i december vedtog nye mål for at bremse tabet af biodiversitet på kloden. Og Afrika bliver afgørende i den forbindelse, da kontinentet rummer et rigt naturliv, herunder naturligvis nogle af klodens sidste store pattedyr.

EU er klar til at støtte afrikansk natur

ADB-analytikerne opfordrer rige lande til at indfri deres løfter, der er indgået i forbindelse med vedtagelse af Paris-aftalen og de globale mål for biodiversitet. Og der er udsigt til, at EU kommer til at øge støtten til natur i Afrika. Det fortalte den danske EU-ambassadør til Den Afrikanske Union (AU), Birgitte Markussen, ved en konference om Afrikas indfrielse af de globale mål for biodiversitet arrangeret af AU i sidste uge.

“EU har forpligtet sig på at fordoble sin finansiering af den globale indsats for biodiversitet, så vi når syv milliarder euro i perioden fra 2021 til 2027. Det vil give os mulighed for at støtte vores partnere i at indfri de globale mål for biodiversitet, eksempelvis gennem kapacitetsopbygning og viden samt udviklingen af projekter til direkte at beskytte, gendanne og bruge naturen på en bæredygtig måde,” lød det fra den danske ambassadør ved arrangementet i sidste uge.

Hør mere om Birgitte Markussens arbejde i vores podcast: Prøv nu at se det fra vores side

Den danske EU-ambassadør roste ligeledes Den Afrikanske Union for at barsle med en strategi for bevaring af kontinentets unikke natur, der skulle blive præsenteret på et senere tidspunkt. Den Afrikanske Udviklingsbank understreger også i den seneste rapport, at de værdifulde naturressourcer skal udnyttes bæredygtigt.

“Fornybare ressourcer genopretter sig selv med tid og kan skabe vedvarende indkomst, hvis der ikke bliver udvundet mere end der bliver reproduceret. Beskyttelse af biodiversitet og skov med mange forskellige midler, der rummer politik fra regeringer, engagement med lokalsamfund samt offentlig uddannelse og opmærksomhed, er derfor afgørende,” lyder det i bankens anbefalinger.

For at indfri noget af potentialet anbefaler Den Afrikanske Udviklingsbank, at afrikanske lande forsøger at øge investeringer fra den private sektor. Det kan ske ved, at regeringerne udarbejder langsigtede strategier for grøn vækst, der kan give virksomheder sikkerhed for, at kursen holder. Det er ligeledes en god idé at sørge for bedre rammer, herunder bedre regeringsførelse, åbenhed og evaluering, for at sikre, at investeringer sikrer grøn vækst, og at der kommer penge både til at reducere klimabelastning og til at tilpasse sig det mere ekstreme vejr, der kommer med klimaforandringerne.

Analytikerne påpeger, at Afrikas statskasser har mistet mere end én billion dollars i illegale pengestrømme fra naturressourcer i de seneste 50 år. Samtidigt har indtægter fra ressourcerne i visse lande bidraget til kamp mellem eliter om at få kontrol med værdierne.

Udviklingsbanken opfordrer ligeledes de multilaterale banker til at støtte den grønne vækst i Afrika, samtidigt med, at de også bør hjælpe med at gøre gældsbyrden i mange lande mere bæredygtig.


Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.