Udviklingslandene bliver ramt af coronavirusset, allerede før selve sygdommen rammer dem

gettyimages-1084051448
En mand splitter et bilvrag ad for hver en brugbar stump i Agadez, Niger.
Foto: Scott Peterson/Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

14. maj 2020

Alle samfund er sårbare over for kriser som den nuværende pandemi, det ses tydeligt herhjemme i Danmark og i mange andre rige lande. Men der er gigantiske forskelle på, hvor sårbare de enkelte lande er, og hvordan de evner at håndtere en krise og dermed på, hvor godt de klarer sig igennem krisen og kommer sig derefter.

“Der kommer nok til at dø flere i de fattige lande af de socio-økonomiske konsekvenser af pandemien end af Covid-19,” siger Mette Fjalland, der er kommunikationsansvarlig på UNDP’s nordiske kontor i København.

I et forsøg på at vurdere de enkelte landes evne til at håndtere pandemien, har FN’s Udviklingsprogram identificeret nogle afgørende faktorer og konstrueret det, organisationen selv kalder et groft overblik.

Det kommer i form af to dashboards, der kigger på henholdsvis landes beredskab og sårbarhed. Datasættet tager udgangspunkt i UNDP’s årlige rapport om den menneskelige udvikling, og man har mulighed for at sammenligne lande med hinanden. Her har Globalnyt valgt at sammenligne Danmark og Niger.

Beredskabet
Første dashboard kigger på landes beredskab. Her er indikatorerne sundhedskapacitet, internetforbindelse og UNDP’s indeks for menneskelig udvikling (der måles på økonomi, uddannelse og levetid), hvor Danmark og Niger henholdsvis nummer 11 og 189 (sidst af alle).

Tallene viser desuden, at Danmark har over 44 læger og 103 sygeplejersker og jordemødre for hver 10.000 indbyggere. Det store ørkenland i Sahel i Afrika har en halv læge og tre sygeplejersker og jordemødre pr. 10.000 indbyggere. Når det gælder hospitalssenge pr. 10.000 indbyggere, så er der 25 i Danmark og blot tre i Niger. Altså en heftig forskel på landenes beredskab.

Nedlukningen, der er sket i forskellig grad i næsten alle lande, har også vist, hvor vigtigt en stabil internetforbindelse er for kommunikation, arbejde, møder og ikke mindst fjernundervisning. Men 85 procent af jordens befolkning har ikke adgang til et pålideligt bredbåndsnet.

Når man ser på den digitale kløft mellem Danmark og Niger, ja så viser UNDP’s data, at der i Danmark er 125 mobiltelefonabonnementer pr. 100 indbyggere; i Niger er det tal 40. Hvad angår bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere er det 44 i Danmark, men et rundt nul i Niger.

Sårbarheden
Den næste oversigt kigger på landes sårbarhed over for den nuværende krise. Sårbarheden bliver vurderet ud fra indikatorer for multidimensionel fattigdom, social beskyttelse og afhængighed af turisme, udviklingshjælp og penge fra migranter. 

UNDP understreger, at de mennesker, der allerede lever i fattigdom, er i særlig risiko. Fattigdommen er faldet meget globalt, men en fjerdedel af verdens befolkning lever stadig i det, UNDP betegner som flerdimensionel fattigdom. Man kan måske ikke definere dem alle som ekstremt fattige målt i økonomi, men de mangler adgang til sundhedsydelser, skolegang og uddannelse, de lever under dårlige kår, mangler rent vand og sanitet, har ingen transportmuligheder eller andet.

En sammenligning mellem Danmark og Niger på de parametre viser, at 90 procent af befolkningen i Niger lever i flerdimensionel fattigdom og yderligere fem procent er i risikozonen – 95 procent af befolkningen er altså yderst sårbar. I Danmark har vi slet ikke målinger for det.

44 procent af Nigers befolkning lever under fattigdomsgrænsen på 1,9 dollar om dagen, og tre ud af fire, der har arbejde i Niger, tjener så lidt, at de er fattige. 80 procent af befolkningen har ingen social beskyttelse af nogen art. Igen er der slet ikke mål for det i Danmark.

Oversigten viser også, at Niger er sårbar over for fald i udviklingshjælpen, at tre procent af bruttonationalproduktet udgøres af remitter – penge, som migranter sender hjem – og at Danmark er mere sårbar over for fald i indtægter fra turisme end Niger.

Mere end en sundhedskrise
Med oversigten viser UNDP, blandt andet hvor stor forskel der er på, hvordan de forskellige lande i verden bliver ramt, når problemerne smitter fra det ene sted til det andet. Allerede nu sker der et fald i mængden af penge, som migranter sender hjem, et nærmest fuld stop for turistrejser, og et forventet fald i udviklingsbistanden fra næste år.

Et land som Maldiverne er fuldstændigt afhængig af turister, som bidrager med 60 procent af BNP. I Sydsudan er det udviklingsbistanden, der fylder 60 procent af økonomien, og i Kirgisistan udgør remitter en tredjedel af BNP.

“Covid-19 pandemien er langt mere end en sundhedskrise. Det er en menneskelig udviklingskrise med vidtrækkende konsekvenser, som risikerer at sætte udviklingen år tilbage. En forståelse af landes sårbarheder og beredskab til at håndtere krisen giver et bedre udgangspunkt for, hvor det kan være godt at sætte ind i de enkelte lande, hvordan vi kan afbøde de værste konsekvenser, og hvordan vi samtidigt kan hjælpe til at opbygge landenes modstandskraft over for fremtidige kriser. Covid-19 har alvorlige konsekvenser i mange udviklingslande, allerede inden landene rammes af selve sygdommen,” siger Mette Fjalland fra UNDP.