Ugandisk minister til Søren Pind: Sikring af privat ejendomsret kan ikke stå alene i kampen mod fattigdom!

Forfatter billede

Af Winnie Færk
reporter på u-landsnyt.dk

Udviklingsminister Søren Pind (V) var tirsdag vært ved en konference i København med titlen: Kan registrering af privat ejendom reducere fattigdom?

Daniel Atubo, Ugandas minister for Lands, Housing and Development, udtalte i den anledning, at ejendomsregistrering og udstedelse af skøder ikke kan stå alene, hvis fattigdommen i et land som Uganda skal reduceres. Bl.a. fordi der er mangel på uddannelse, og folk uden uddannelse har svært ved at kræve rettigheder.

-Det kræver også langvarig stabilitet og fred at udvikle et land. Danmark bør derfor støtte det, der allerede foregår i Uganda samt etablere virksomheder i det østafrikanske land- som er storaftager af midler fra Danida.

Atubo fortalte, at i Uganda er 80 procent af jorden ikke registreret med ejerskab, og 30 pct. af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen på 1 dollar om dagen.

Søren Pind besvarede konferencens hovedspørgsmål med en række statements om, at sikring af den private ejendomsret via ejendomsregistrering vil føre til økonomisk vækst i u-landene. Formel registrering af ejendom og udstedelse af individuelle skøder vil ifølge Pind sikre kreditværdigheden, forbedre adgangen til at optage lån, øge investeringerne og dermed øge indkomsterne.

Pind citerede undervejs i sit oplæg den konservative irske 1700tals-politiker Edmund Burke:

“People crushed by laws, have no hope but to evade power. If the laws are their enemies, they will be enemies to the law; and those who have much to hope and nothing to lose will always be dangerous”.

Citatet brugte Pind som støtte for synspunktet, at en sikring af ejendomsretten i u-lande kan forebygge social uro og føre til øget velstand. Filosofien bag synspunktet er, at mennesker der ikke ejer noget, intet har at miste, hvorfor de ikke holder sig tilbage fra at bryde loven til skade for samfundet.

Den peruvianske økonom, Hernando de Soto argumenterede i sit oplæg for, at udstedelse af individuelle skøder kan mindske fattigdom.

-Værdier skabes ved relation til andre ting, men relationen er ikke en ting, du kan holde fast i. Til gengæld kan den nedfældes på papir. En person, som har papir på sin ejendom, har større chancer for at optage lån, få udbytte af ejendommen og opnå fortjeneste ved salg af den end en person uden papir (skøde).

Hernando de Soto fortalte om ejendomsret og besværlighederne ved at definere ejendomsret i et samfund, hvor man ikke er vant til at registrere. De Soto stillede spørgsmålet: Hvor går grænserne for den enkeltes ejendom? Spørg hundene svarede de Soto. Hunde giver hals, når nogen overskrider deres territorium.
Det samme gælder mennesker. Man ved godt, hvad der hører til ens ejendom, men hvis der intet er skrevet ned, er ejerskabet intet værd.

Omkostningerne ved registrering kan mindskes, hvis lokalbefolkningen involveres Det udtalte Stephen Rusibamayila fra Tanzania. Han fokuserede på besværlighederne ved registrering af ejendomsret til jord og virksomheder:

– Alt foregår manuelt, og det kan tage mange måneder at registrere en virksomhed. Med IT-værktøjer ville det gå langt hurtigere. I byområder har man bedt beboerne om selv at lave en opdeling og fordele ejendomsretten mellem beboerne. Hermed er der skabt en betydelig involvering af lokalbefolkningen, og omkostningerne ved registrering er mindsket.

Kritiske røster

– Registrering af ejerskab fører ikke i praksis til lånemuligheder og vækst for de fattigste, og dermed er registrering af ejerskab næppe den rigtige måde at tackle fattigdomsproblemerne på, anførte Jens Anders Kovsted fra Copenhagen Business School.

Der var også andre kritiske røster i forhold til Hernando de Sotos teorier, bl.a. fra Milford Batemann fra Overseas Development Institute. Bateman mener, ligesom Kovsted, at ejendomsregistrering og eventuel forbedret adgang til lån ikke automatisk fører til reduktion af fattigdom. Det har Bateman skrevet en bog om med titlen: “Why Doesn´t Microfinance Work?”

Baggrund:
Hernando de Sotos hovedidé er, at selv de fattigste i verden har noget, som er noget værd. De har blot det problem, at deres ejendomsret ikke formelt er registreret. Derfor kan de ikke kapitalisere af den, ved fx at belåne deres jord eller deres hus til nye investeringer. De Soto går ind for spredning af den private ejendomsret og for juridisk dokumentation af den.
Hernando de Soto er “President of the Institute for Liberty and Democracy” (ILD) i Lima, Peru.